Græsland

Græsland er et voksested, der har overlevet landbrugskulturen i kraft af sin beliggenhed, sine bakker og ofte tilstedeværelsen af sten. Som voksested for vilde planter er græsland som regel frugtbart og artsrigdommen af urter og græsser er stor.


Græsning

Det meste af Danmark ville være dækket af løvskov, hvis ikke mennesket gennem de seneste årtusinder havde fældet skov for at anvende træet. På en del af de tidligere skovområder, især på tørre, kuperede morænejorde i Østjylland og på øerne, har udnyttelsen af arealerne været ret intensiv i form af græsning med får, kvæg og heste. Disse steder finder vi ofte en vegetation af spredte træer, buske og en artsrig bundvegetation af græsser og urter. Denne biotop kalder vi græsland.


Ry Dyrehave i Hornsherred. Sydvendt overdrev med gamle fritstående bøgetræer.


Svagt græsset overdrev med almindelig røllike og gul snerre. Ry Dyrehave i Hornsherred.
Jordbundsforhold

Selvom de typiske græslandsområder stort set er knyttet til moræneområder på øerne og i Østsjælland, finder man en stor variation i jordbunden: fra kalkrige bakker med hjertegræs og vild hør over lerede områder med kornet stenbræk og muse-vikke, til meget sandede områder, med en vegetation, der nærmer sig hedens med hedelyng, bitter bakkestjerne og bølget bunke. Et karakteristisk træk ved en række af disse områder, der udelukkende har været udnyttet til ekstensiv landbrug, er tilstedeværelsen af større og mindre sten i jordoverfladen.


Mikroklima

Mange af græslandsområderne ligger i bakket terræn. Da syd- og vestvendte skråninger bliver meget varmere og tørrere end nordvendte, ser man en tydelig forskel i vegetationsbilledet. På sydvendte skråninger vil der kun være ren jord, det vil sige at materialenedbrydningen foregår hurtigt her. På nordvendte skråninger er jorden fugtig og kølig. Her foregår nedbrydningen langsomt. På skyggesiden finder man udover mosser en række arter, der generelt foretrækker surere voksesteder som vellugtende guldaks, bølget bunke og hedelyng. På de solvendte flader udsættes planterne for større udsving i temperatur og fugtighed. Nogle planter tilpasser sig disse betingelser med et kort livsforløb, så planterne undgår de mest ekstreme forhold midt på sommeren. En del planter beskytter sig effektivt mod fordampning ved hjælp af hårdækkende blade og stængler. Det gælder dunet vejbred og håret høgeurt. Mange flerårige urter overlever ved at visne deres overjordiske dele bort og tilbringe tiden gemt under jorden som kornet stenbræk og knold-ranunkel.


Ulbjerg Klint ved Limfjorden. Græsland med opret kobjælde – og som pletter i baggrunden – vår-brandbæger og engelskgræs, der indikerer, at stedet ligger i kystområde.

Tilbage