Trusler mod græslandet og forslag til uddybende projektarbejde.

For bare 100 år siden var græslandet – også kaldet overdrevet Danmarks mest almindelige naturtype. Christen Raunkiær, botanikprofessor og lærebogsforfatter, konkluderede i 1930’erne, at overdrevets planter måtte være de mest almindelige, vilde planter i Danmark. Samtidig påpegede han, at overdrevene var de mest artsrige plantesamfund. I dag ville vi have sagt at det var plantesamfundet med størst biodiversitet. I dag har vi især græsland, der hvor mulighederne for at opdyrke og gøde jorden er vanskeligst. Det betyder, at græsland ofte findes på stejle skråninger og bakker, hvor det er vanskeligt at pløje. Især på kystnære skrænter og i ådale forekommer der ofte græsland. Desuden kan vi håbe på, at græslandet finder vej til skovenes lysninger igen, efterhånden som man indfører naturvenlig skovdrift.

 


Græsland med almindelig gyldenris og gyvel. Gyvel vil meget hurtigt kunne overtage arealerne, hvis de ikke holdes nede. Gyvel har en meget effektiv frøspredning.

TEMA 1: GRÆSLANDETS TO STØRSTE TRUSLER ER TILGRONING OG TILFØRSEL AF NÆRINGSSTOFFER

I 1992 lavede amterne en kortlægning af naturtypen og fandt frem til, at græsland kun udgør 0,6 % af landets areal. På de 60 år der er gået siden Raunkiærs vurdering, er det gået katastrofalt meget tilbage for naturtypen med alle dens planter og dyr. I dag er græsland den sjældnest af alle danske naturtyper.

Græsland er stærkt udsat for tilførsel af næringsstoffer, fordi lokaliteterne ofte ligger klods op ad dyrket agerjord, og lovgivningen kræver ikke her nogen dyrkningsfri bræmme. Tilførsel af fosfor og kvælstof betyder, at planter der elsker disse næringsstoffer får overtaget. Den anden store trussel er, at busker og træer vokser op på græslandet og overskygger de lavere urter, hvis ikke de bliver fjernet.

Som den efterhånden sjældne naturtype græsland er, er den beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

Målsætning for pleje af overdrev (græsland)

Plejen skal sikre:
  • Blomstrende planter i sommerhalvåret til gavn for planteædende og nektarsøgende insekter.
  • Lav vegetation i vinterhalvåret til gavn for mosser og svampe.
  • Plads til hjemmehørende buske og træer.
  • Friske ekskrementer fra de græssende dyr i hele sæsonen, til gavn for gødningsbiller og –svampe.
  • Pletter med bar optrådt jord, som kortlivede og konkurrencesvage planter, laver og mosser kan kolonisere.
Kilde: Miljø- og fødevareministeriet, om naturpleje.


Forslag til projektarbejde om forskellige metoder til at pleje græslandet.
  1. Tidligere, for bare 50-100 år siden blev græsland udnyttet til såkaldte ekstensivt udnyttede landbrugsarealer eller overdrev. Gør rede for, hvordan man tidligere gjorde brug af græslandet.
  2. Hvordan plejer man i dag græsland, så man undgår, at træer og buske får overtaget? Gør rede for forskellige plejemetoder og deres fordele og ulemper.
  3. Naturpleje af overdrev / græsland kræver stor indsats. Seneste nye og mindre ressourcekrævende metode er ”rewildering”. Gør rede for, hvordan man med rewildering sikrer naturpleje af græslandet.
  4. Nævn 5 kvælstof-elskende planter, som kan få overtaget på græslandet, når der udledes meget kvælstof, fosfor og eventuelt sprøjtegifte tæt på græslandet.
 


Skov-gøgelilje er en af Danmarks vilde orkideer, som alle er fredede. Skov-gøgelilje vokser på græsland med kalkrig jordbund samt i lyse løvskove.

TEMA 2: GRÆSLAND OG RØDLISTEDE OG FREDEDE ARTER.

En særlig dansk nåleskovstype udgøres af juletræs- og pyntegrøntbevoksninger, der både plantes på skovarealer og på markjord. Juletræs- og pyntegrøntsarealerne udgør ca. 2% af det samlede skovareal i Danmark. Hovedparten af produktionen eksporteres til udlandet. Indtægterne er af stor betydning for skovejerne. Danmark er førende inden for produktion af juletræer og pyntegrønt. I 2015 var den samlede produktion 10,8 mio. juletræer og 32.000 tons klipgrønt. Af den samlede produktion eksporteredes 9,7 mio. juletræer og 29.500 tons pyntegrønt.

Forslag til projektarbejde om truede og fredede planter.

Græsland er en af de naturtyper, der rummer flest truede planter, svampe og dyr. Truede arter registreres på de såkaldte rødlister, som offentliggøres af Miljø- og fødevareministeriet.
  1. Forklar, hvad Den danske rødliste er og hvorfor den udarbejdes.
  2. Nogle af de arter, der er opført på rødlisten er desuden fredede. Hvad betyder det, og hvilken pligt har mennesker i den sammenhæng?
  3. Hvilke fredede planter vokser på græsland?

 


Trehøje, som ligger midt i Nationalpark Mols Bjerge. Her er græslandet domineret af bølget bunke.

TEMA 3: DANMARKS NATIONALPARKER.

Forslag til projektopgave om Danmarks nationalparker.

Wilhjelmudvalget færdiggør deres udvalgsarbejde og udsender rapporten ”En rig natur i et rigt samfund” i 2001. Udvalget kommer med en lange række anbefalinger til, hvad man kan gøre for at beskytte sårbare naturområder. Én af anbefalingerne er at udlægge nationale naturområder, som siden kaldes nationalparker?
  1. Hvilke nationalparker har vi i Danmark? Indtegn dem på et Danmarkskort.
  2. Hvornår fik Danmark sin første nationalpark?
  3. Beskriv formålene med nationalparker.
  4. Hvorfor har man udpeget områder til nationalparker? Hvilke kriterier og hensyn ligger til grund for udpegningen?
  5. Andre lande har haft nationalparker i mange år. Hvilken nationalpark er verdens ældste? Hvilken er verdens største?

Tilbage