Trusler mod klitterne og forslag til uddybende projektarbejde.

Det danske klitareal udgør omkring 800 km2 . Det er knap 10 % af det samlede klitareal i Europa. Ca 35 % af klitarealet er plantage, altså tilplantet for at hindre sandflugt og store arealer er sommerhusområder. De resterende 65 % er nogle af de mest aktive og attraktive klitlandskaber i Europa.

 


Sct. Laurantii Kirke syd for Skagen er bedre kendt som Den Tilsandede Kirke. På grund af sandfygning var kirkeskibet dækket af sand i slutningen af 1700-tallet.

TEMA 1: SANDFLUGT

Klitter og sandflugt hører sammen. Den seneste periode med omfattende sandflugt startede for ca. 500 år siden. Nogle steder har klitterne bevæget sig 8-10 km ind i landet.

Forslag til projektarbejde om sandflugtens konsekvenser og metoder til at modvirke sandflugt.
  1. Beskriv sandflugtens konsekvenser. Hvordan har sandflugt tidligere udgjort – og hvordan udgør sandflugt stadig en trussel for natur og samfundsskabte værdier som bebyggelser og dyrkede jorder.
  2. For at standse sandflugtet begyndte man i midten af 1800-tallet at plante nåletræer på store arealer, såkaldte plantager. Hvilke nåletræer har man indført og plantet? og hvilke har træer har bedst kunnet tilpasse sig det barske klima med salt- og vindpåvirkninger?
  3. I de såkaldte blotlagte klitter, hvor der ikke er plantet nåletræer, har vinden frit spil og kan flytte store mængder sand. Giv en række eksempler på, hvordan man her forsøger at mindske sandfygningen.
  4. Hvorfor undlader man at dæmpe sandflugt nogle steder, hvor sandet ikke er generende for samfundsskabte værdier? Forklar de positive aspekter af et dynamisk klitlandskab.
 


Råbjerg Mile har været en kæmpe parabelklit. I dag har den gjort sig fri af sine arme og er blevet til en mile, som vandrer fra vest mod øst. Råbjerg Mile har vandret i mere end 100 år og har i den periode tilbagelagt godt en kilometer.

TEMA 2: VANDREKLITTER

En særlig spændende klittype er parabelklitter, som kan udvikle sig til en vandrende klit, en såkaldt mile.

Forslag til projektarbejde om vandreklitter, deres tilblivelse og vandring.
  1. Beskriv en parabelklits form og tilblivelse. Hvoraf kommer navnet parabelklit?
  2. Danmarks største vandreklit Råbjerg Mile er også en af Europas største vandreklitter. Indtegn den på et Danmarkskort.
  3. Hvor stor er Råbjerg Mile i højde og areal? Hvor mange m3 sand rummer den? Hvor mange meter vandre den årligt?
  4. Regn ud, hvornår Råbjerg Mile forsvinder i Kattegat.
  5. Kik på et Danmarkskort. Hvad vil Råbjerg mile ødelægge på sin vej øst på?

 


Rynket rose, som ofte kaldes hybenrose, udgør en af klitlandskabets største trusler.

TEMA 3: RYNKET ROSE – DEN SMUKKESTE TRUSSEL FOR KLITLANDSKABET

Oprindeligt er rynket rose indført fra Østasien og den er især blevet populær blandt sommerhusfolket. Den breder sig hurtigt, kan gro i sandet jord, kan tåle saltpåvirkninger, spreder sig vegetativt – altså ved jordskud og spreder sig desuden vidt omkring ved frøformering.

Invasive arter på sortliste

Der er mange eksempler inden for både floraen og faunaen på, at vi bevidst har indført eller tilfældigt har fået indslæbt arter, hvoraf nogle viser sig at volde en masse skade, fordi de påvirker de eksisterende økosystmer negativt. De skadevoldende arter kaldes invasive arter.

Forskere har for Naturstyrelsen udarbejdet en såkaldt ”Sortliste”, som lister de arter op, som er skadelige og kan og skal bekæmpes samt de arter, som ikke kan bekæmpes med kendte midler.

Listen er dynamisk og kan ændres. Arter, der endnu ikke forekommer i Danmark og arter, der er til stede, men endnu ikke invasive - og hvis udvikling bør følges - er listet på Observationslisten.

Begge opdaterede lister kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside: Naturstyrelsen.dk.


Forslag til undersøgelser af rynket roses spredning og bekæmpelse.
  1. Undersøgelser viser, at en gruppe af rynket rose kan sprede sig op til ca. 0,5 meter i radius pr. år. Udvælg et klitområde fx 50 m x 50 m, hvor der vokser rynket rose. Mål arealerne med rynket rose op. (Anvend evt. Google Maps Satellit som supplement) Hvor stor del af arealet udgør rynket rose i dag? Hvor stor del af arealet vil rynket rose udgøre om 10 år?
  2. Læs Jer frem til, hvilke trusler rynket rose udgør – hvilken trusler udgør rynket rose for dyr, mennesker og planter?
  3. Alle har pligt til at udrydde rynket rose. Det er dog nemmere sagt end gjort. Læs jer frem til de forskellige mulige udryddelsesmetoder og vurder svagheder og styrker ved de enkelte metoder. I er velkomne til at afprøve nogle af metoderne i praksis.
  4. Når man nu skal udrydde rynket rose, kan man jo spise planten først. Rosenblade kan anvendes til rosengele og af hyben, som bl.a. indeholder store mængder C-vitamin, kan man lave marmelade eller hybensuppe. Lav, hvis årstiden tillader det, retter med rosenblade eller hyben.
 


Ved Stevns Klint er der planlagt et besøgscenter, hvor der bl.a. skal fortælles om klinten, som er et af Danmarks 7 lokaliteter, der er optaget på UNESCOS liste over verdensarv.

TEMA 4: NYE BYGGEPROJEKTER VED KYSTERNE – FORSØGSORDNING

Kysterne og strandene i Danmark nyder en særlig beskyttelse, som fremgår af to love, nemlig planloven og naturbeskyttelsesloven. I planloven er regler om kyst¬nærheds¬zoner, der som udgangspunkt dækker strækningen fra strandkanten og ca. tre kilometer ind i landet, dog med lokale variationer. Kommunerne skal tage særlige hensyn, når der udarbejdes kommune- og lokalplaner for områder i kystnærhedszonen. I natur¬beskyttelses¬loven findes regler om forbud mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen (fra strand¬kanten og 300 meter ind) i bl.a. klitfredede arealer. Forbudsreglerne gælder for alle, der ejer eller bruger arealer inden for beskyttelseslinjerne. Hidtil har det været ret svært at få dispensation fra reglerne.

Regeringen ønsker at lempe reglerne for at fremme turismen. Derfor gav man i 2015 tilladelse til at 10 forsøgsprojekter kan opføres, under forudsætning af, at de udpegede udviklingsområder ligger uden for områder med særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser og derfor som udgangspunkt ikke ligger helt ude ved kysten, men lidt inde i landet. Der kan dog også blive tale om områder tæt ved kysten, f.eks. omkring byerne og på de små og mellemstore øer, hvor der ikke er særlige interesser.

I oktober 2015 offentliggjorde Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse, hvilke 10 forsøgsprojekter, der havde fået tilladelse til at blive realiseret. Her refereres blot 3:

Søndervig Feriepark, Ringkøbing-Skjern Kommune
Projektet består af 500 feriehuse, Nordeuropas største badeland, fællesfaciliteter og wellness-faciliteter og vil indebære en investering på ca. 750 mio. kr. – 1 mia. kr. Det forventes endvidere, at projektet vil give en årlig stigning på op mod 620.000 udenlandske overnatninger.

Besøgscenter v. Stevns Klint, Stevns Kommune
Projektet omfatter etablering af et besøgscenter om Stevns Klint (UNESCO Verdensarv). Endvidere omhandler projektet omlægning af parkeringsplads, etablering af nye faciliteter til formidling, naturlegeplads, stier, nye trapper, styrkelse af udsigtspunkter og landgangsbro. Det forventes, at det ny besøgscenter vil tiltrække op mod 50.000 turister på årsbasis.

Nordals Ferieresort, Sønderborg Kommune
Projektet består af 2 hoteller, op til 400 ferieboliger, 2 campingpladser, vandoplevelser, marina med 100 bådpladser, butikker og restauranter, stisystemer mm. Beregninger peger på, at Nordals Ferieresort vil kunne tiltrække 560.000 gæster om året, som primært vil komme fra Tyskland. Projektet forventes at indebære en anlægsinvestering på ca. 1,3 mia. kr. til etablering af ferieresortet.


Kilde: Politiken d. 30. Oktober 2015

Forslag til undersøgelser af projekternes status og diskussion af projektide, formål og konsekvenser.
  1. Søg yderligere oplysninger om de tre projekter: Præcis beliggenhed, status på projektet, bygherrer, investorer mm.
  2. Undersøg om der har været lokal debat om de enkelte projekter.
  3. Lav en positivliste for hvert af projekterne: hvem vil en øget turisme gavne: investorerne, lokalområdet, turister mm. Kan projekterne have en positiv effekt på infrastruktur? Skabes der øget bevågenhed om naturen? Ser I andre positive effekter ved forsøgsprojekterne?
  4. Lav en negativliste for hvert af projekterne: hvem vil lide under en øget turisme? Har byggeri og anlæg negative konsekvenser for mennesker, dyr og natur? Skabes der en øget trafikbelastning? Hvordan vil projekterne og turismen påvirke fastboende? Ser I andre negative effekter ved forsøgsprojekterne?
  5. Hvis I skulle bestemme, hvilke af de tre forsøgsprojekter, ville I give tilladelse til?

Tilbage