Trusler mod løvskoven og forslag til uddybende projektarbejde.

Siden sidste istid, Weichelistiden, som sluttede for små 12.000 år siden har Danmark været et skovland,og hvis vi mennesker ikke havde påvirket landet, ville det stadig være et skovland. I dag udgør det samlede skovareal i Danmark ca. 12 % af landarealet, svarende til 534.500 ha. I 1989 besluttede Folketinget at fordoble Danmarks skovareal i løbet af en trægeneration. Det betyder, at skovarealet i 2100 skal udgøre mere end 20 % af det samlede landareal, svarende til 900.000 ha. Siden folketinget traf beslutningen er skovarealet vokset med mere end 3.000 ha om året. Vi er på vej, men det skal gå hurtigere, hvis målet skal nås i 2100. Vi skal have mere skov, men vi skal også gerne have gammel uberørt skov, fordi det især er naturskove, der er vigtige levesteder for dyr og planter.

 


Lysninger i skoven er vigtige, fordi det er her skoven kan forny sig selv.

TEMA 1: FRA KULTURSKOV TIL NATURSKOV

I hovedparten af vores skove, har vi moderne skovdrift, hvor træerne er sået eller plantet og driften er indrettet på at producere mest muligt tømmer og træ til byggeri, møbler mm. I den effektive skovdrift fældes træerne når de har opnået den optimale størrelse, og mens de endnu er friske og sunde. Ofte har de da kun nået 1/3 af deres naturlige levealder. Veddet fjernes fra skovene og dermed efterlades der ikke gamle, døde træer, som bliver levesteder for svampe og insekter. For at udnytte skovarealerne effektivt er vandhuller og moser drænet og tilplantet. De senere årtier er man dog blevet mere og mere opmærksom på, at skovdriften skal foregå mere bæredygtigt, så man ikke kun tager produktive men også naturbeskyttende hensyn.

Forslag til projektarbejde om skovenes økonomiske og økologiske betydning.
  1. Fremstil en plakat, hvor I tegner et træ og skriver eller illustrerer alle et træs positive egenskaber / al den nytte et enkelt træ udgør?
  2. Hvor stor andel er Danmarks skove er privatejede og hvor stor andel er statsskove.
  3. Hvilke samfundsmæssige betydninger har skovene i Danmark? Nævn så mange som muligt.
  4. Suserup Skov er en naturskov på Sjælland på ca. 20 ha. Skoven blev fredet i 1925 af forskningshensyn. Det er nok det nærmeste vi i Danmark kommer urskov. Beskriv hvorfor variationen af levesteder og dermed biodiversiteten er så stor i Suserup skov.
  5. Beskriv hvordan den mere bæredygtige, såkaldte ”naturnær skovdrift” adskiller sig fra den hidtidige, traditionelle skovdrift.
 


Agern er en vigtig fødekilde for dyr og fugle. Egetræet er vigtig i produktion af møbler og byggematerialer og træet er en vigtig kilde til reduktion af CO2.

TEMA 2: SKOVEN I GLOBALT PERSPEKTIV.

Forskere har i mange år peget på skoven som en meget vigtig kilde til at reducere CO2. Alligevel har det globale skovareal være faldende gennem mange år. Siden 2000 er der hvert år på kloden plantet ny skov svarende til 6 millioner ha, men samtidig er der fældet 13 millioner ha. Altså har vi en såkaldt nettotilbagegang på 7 millioner ha skov på kloden om året.

Forslag til projektarbejde om skoven i globalt perspektiv.
  1. Undersøg, hvor der plantes ny skov, og hvor der fældes skov.
  2. Forklar, hvorfor så meget skov fældes.
  3. Skov er den naturlige vegetation overalt på kloden, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned er over 10o C og den årlige nedbørsmængde er mindst 22 mm. På baggrund af klimakort, skal I indtegne de områder på kloden, hvor skov kan vokse.
  4. Hvilke 3-4 lande i verden har mest skov?
  5. Hvordan kan man internationalt arbejde for, at der i fremtiden ikke fældes så meget skov? Hvad skal der efter Jeres – og internationale organisationers, politikers og forskers (f.eks. The Bonn Challenge) - mening til, for at forhindre nettotilbagegange af skov?

 


En tur i løvskoven en forårsdag hører til danskernes foretrukne naturtur. Træerne har endnu ikke fået blade, så der trænger meget lys igennem til de blomstrende urter i skovbunden.

TEMA 3: SKAB AKTIVITETER OG FACILITETER, SÅ FLERE MENNESKER FÅR LYST TIL AT BESØGE OG BRUGE SKOVEN.

Skovene og friluftsliv
Stilhed og natur er de store trækplastre, når danskerne vælger at tage ud i skoven, og skoven er den naturtype, danskerne besøger mest. En spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2007-08 viste, at 90 pct. af befolkningen var i skoven mindst én gang om året, og at det samlede antal skovbesøg var ca. 70 mio. Skovene har en meget stor plads i danskernes hjerte og indtager den suveræne førsteplads som mål for friluftsliv gennem de seneste 30 år, trods de mange andre nye fritids- og oplevelsestilbud.

Kilde: Skove og plantager 2016, udarbejdet af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet for Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.


Forslag til projektarbejde om skovens rekreative betydning.
  1. Lav en interviewundersøgelse i klassen/på skolen og spørg til, hvad man godt kan lide ved at færdes i skoven, og hvad der skal til, for at man vil komme der hyppigere.
  2. Hvad er reglerne for færdsel i henholdsvis private skove og i offentlige skove.
  3. Udpeg et - gerne bynært - skovområde og skaf eller fremstil kortmateriale.
  4. Opstil en vision for, hvordan mennesker skal kunne bruge skoven på en mere aktiv måde. Måske vil I forene naturoplevelser og motion, måske sikre ældre og fysisk handicappede bedre adgang til og i skoven, måske skabe bedre rammer for børn og unges friluftsliv, måske præsenterer kunstværker i skoven, måske åbne op for overnatning i skoven, måske lave hulebygning, måske anlægge kærlighedsstier. Beskriv Jeres vision, hvilke målgrupper I vil rette aktiviteter mod og hvordan I vil tage hensyn til skovens planter og dyr.
  5. Indtegn nye faciliteter, aktiviteter, stier mm. på kortet og beskriv aktiviteterne.

Tilbage