Trusler mod moser og enge og forslag til uddybende projektarbejde.

I år 1800 udgjorde moser og enge ca. 25% af landarealet. Naturtyperne var en vigtig ressource i landbruget, fordi enge og moser blev anvendt til høslet og græsning. I dag udgør moser og enge ca. 4,5 % af landarealet. Store arealer er blevet inddraget til landbrugsareal og dyrkes nu effektivt med maskiner og kunstgødning. På andre enge har man opgivet græsningen og dermed forandrer enge sige hurtigt, idet de gror til med rørskov eller træer som pil, birk, el og ask. Jo færre og mindre engarealer, jo sværere bliver det også for de tilknyttede arter – både dyr og planter at sprede sig. Disse forhold har tilsammen betydet, at artsrigdommen (biodiversiteten) er blevet meget forringet i moser og enge.

 


De smukke, gule engblommer er mange steder truet af tilgroning, fordi engene ikke slås eller afgræsses.

TEMA 1: BRUG OG PLEJE AF FERSKE ENGE FØR OG NU

Ved at iværksætte genopretning og naturpleje af tidligere engarealer er det muligt at få reetableret tidligere naturværdier og sikre, at biodiversiteten ikke falder yderligere eller endog opnå, at artsrigdommen stiger, idet der skabes plads til, at nye planter kan etablere sig.

Forslag til projektarbejde om naturpleje på de ferske enge.
  1. Hvor stor er en hektar? Find arealer at sammenligne med.
  2. Mange sjældne planter er forsvundet fra de ferske enge. Mange af disse kan være lidt svære at bestemme, fordi vi ikke kender dem så godt. Den smukke, spektakulære engblomme er dog til at få øje på. Undersøg, hvor meget den er i tilbagegang.
  3. Forklar hvorfor der kommer flere forskellige planter – og dermed insekter, når enge afgræsses eller slås.
  4. De seneste år har der været øget opmærksomhed på, at der skal en ekstraordinær indsats til, for at få ferske enge afgræsset. F.eks. kan kommuner indgår aftaler med kvægbrugere om, at kvæg sættes ud på særlige engarealer og andre steder har man lokalt dannet såkaldte kogræsserforeninger. Find eksempler på enge, hvor man har undersøgt artssammensætningen på ferske enge før og efter græsning. Er det kvæg eller heste, der har græsset? Har man høstet erfaring med det ideelle græsningstryk (hvor mange dyr kan der gå pr. hektar)? Hvad betyder det for antallet af plantearter?
  5. Find undersøgelser / artikler om erfaringer med høslet af engarealer. Mange steder samles frivillige høslætlaug en gang om året for at slå hø med le på særlige engarealer. Hvilke resultater har man opnået med høslet? Kan man se, at artsrigdommen er forøget? Er f.eks. antallet og arterne af sommerfugle øget?
  6. Sammenlign de to plejeformer: afgræsning og høslet og beskriv fordele og ulemper ved de to metoder.
 


Højmose med sphagnum og blomstrende tranebær.

TEMA 2: HØJMOSERNES TIDLIGERE PRODUKTION OG GENETABLERING

Højmoserne er som naturtype gået meget tilbage. På 150 år er 90% af højmoserne forsvundet. Derfor er man nu opmærksom på, at bevare nogle af de få højmoser vi har tilbage i landet. I højmoserne finde vi ikke så mange forskellige planter, men de planter, der vokser her, vokser ikke andre steder.

Forslag til projektarbejde om bevaring og genopretning af højmoser.
  1. Beskriv og tegn højmosernes særlige klimatiske forhold – især vandforhold.
  2. Højmosene har tidligere været anvendt til tørvegravning og både før og nu til spagnumproduktion. Beskriv formål og produktionsmetoderne ved tørvegravning og spagnumproduktion. Beskriv konsekvenserne for højmoserne som plantesamfund.
  3. Mosserne i højmoserne danner en helt særlig struktur i overfladen. Beskriv, hvordan høljer og lavninger forekommer.
  4. Beskriv og tegn, hvilke plantearter, der vokser på høljerne og i lavningerne.
  5. Tofte mose i Lille Vildmose er blevet reetableret ved store anlægsarbejder for nyligt. Beskriv arbejdsprocessen.
  6. Diskuter og beskriv med egne ord, hvorfor det er vigtigt eller ligegyldigt at foretage naturgenopretning på højmoserne.

 


Herbarieark med lancetvejbred. Tidligere har bl.a. apotekere, folkeskolelærere og botanikere fremstillet herbarier med pressede og tørrede planter. Plantens danske og latinske navn samt voksested og dato for plukning er oplyst.


Lancetvejbred. En nutidig, fotograferet illustration, inspireret af de gamle herbarier. Fra danmarksflora.dk.

TEMA 3: HVOR HAR VI VORES VIDEN FRA – OM DEN HISTORISKE – OG NUTIDIGE KORTLÆGNING OG AFBILDNING AF DEN DANSKE FLORA.

At vi er i stand til at studere udviklingen i plantesammensætning – og tilbagegang af visse arter, skyldes at tidligere generationer har registreret og kortlagt floraen. De ældst bevarede herbarier vi har er fra 1625. Et herbarium er pressede og tørrede planter eller plantedele, som er limet op på karton, hvor oplysninger om dato og findested også er angivet. I 1684 udarbejder Kylling en fortegnelse over 400 planter fundet i og omkring Charlottenlund og senere udarbejder han fortegnelsen Viridarium Danicum med 1100 arter, både planter og svampe med angivelse af deres voksesteder. Kyllings arbejder kom til at danne eksempel for mange ”lokalflorister”, som rundt omkring i landet registrerede de danske, vilde planter. Disse og mange andre undersøgelser, udgør vigtige historiske kilder, når forskere i dag skal vurdere om enkelte arter er i fremgang eller tilbagegang.

Forslag til projektopgave om de historiske, botaniske kilder.
    Op gennem 1700 og 1800 udkommer flere botaniske værker. Ofte har disse registreringer bestemte, afgrænsede formål.

  1. Find oplysninger om ”Danmarks og Holstens Flora” samt ”Forsøg til en dansk oekonomisk plantelære” og beskriv, hvilket formål de to udgivelser havde.

  2. ”Flora Danica” er det mest kendte og så ubetinget det smukkeste botaniske værk til alle tider. 3240 kobberstukne og kolorerede tavler blev fremstillet i perioden 1761 – 1883. Flora Danica omfatter alle de vildtvoksne planter i Norge og Danmark på den tid.

  3. Find eksempler på, hvordan tavlerne fra Flora Danica er blevet gengivet og anvendt på forskellige måder gennem tiderne.

    I begyndelsen af 1900-tallet anså man stadig at kendskabet til de danske vilde planters udbredelse, var utilstrækkelig. Dansk Botanisk Forening blev grundlagt i 1860. I 1904 nedsætter foreningen et udvalg, som skulle komme med forslag til, hvordan man kunne lave en landsdækkende inventering (undersøgelse) af den vilde flora. Således iværksættes ”Danmarks Topografisk-Botanisk Undersøgelse” ofte forkortet til TBU.

  4. Søg oplysninger om TBU’en og besvar følgende spørgsmål: Hvordan beskrives formålet med arbejdet? Hvordan organiseres arbejdet? Hvem foretager de lokale undersøgelser/inventeringer? Hvordan sikrer man, at en art er bestemt korrekt? Hvordan publiceres resultaterne?

  5. ”Atlas Flora Danica” er den seneste kortlægning af Danmarks vilde flora. 100 år efter TBU’en iværksættes en ny, storstilet kortlægning. Arbejdet starter i 1992 og i 2015 udkommer et tre-binds-værk, hvori udviklingen af 3.000 plantearter med udbredelseskort beskrives. Værket indeholder også omfattende beskriveler af plantesamfund.

  6. Søg oplysninger om ”Atlas Flora Danica” og beskriv formålet med projektet. Hvordan har projektet været organiseret? Hvordan har man samlet oplysninger ind? Hvordan er planterne blevet gengivet?

  7. Fremstil et herbarium. Pluk mindst 20 forskellige urter. Pres planterne ved først at placere dem pænt på en avis. læg en avis eller lignende ovenpå og placere noget tungt: en flise, et bræt samt mursten eller lignende øverst. ( Se evt. på nettet, hvordan man presser blomster) Efter tørringen limes planten forsigtigt op på lyst karton og data som: navn, latinsk navn, geografisk navn for voksested samt dato for plukning skrives på arket. De smukkeste ark kan, når de er tørret helt, eventuelt indrammes.

  8. Vores metoder til illustrere planter er skiftet meget gennem de seneste 300-400 år.

  9. Find eksempler på forskellige metoder til at visualisere planterne og vurder selv, hvilke illustrationer som bedst viser planternes enkeltdele og detaljer? Hvilke illustrationer er smukkest og hvilke tror I er dyrest at fremstille?

Tilbage