Trusler mod nåleskoven og forslag til uddybende projektarbejde.

Cirka halvdelen af det beplantede skovareal i Danmark er beplantet med nåletræer. Heraf er skove med rød-gran de mest udbredte. Rød-gran udgør 20% af det samlede skovareal i Danmark, hvilket svarer til næsten halvdelen af det samlede areal af nåleskove. 12% af det samlede skovareal i Danmark er fyrskov. Her er det primært den oprindeligt hjemmehørende skov-fyr der plantes, men også bjerg-fyr og klit-fyr plantes især i klitplantagerne på sandet bund.

 


Gran, der er plantet på samme tid og i lige rækker, for at få en effektiv produktion af tømmer.

TEMA 1: FREMTIDENS UDFORDRINGER INDENFOR SKOVBRUG

Nåleskovene drives især med henblik på at dyrke gran og fyr til tømmer. Oftest dyrker man én træsort – det giver godt tømmer, er effektivt i produktion og fældning, men er ikke godt for biodiversiteten. Dertil kommer, at store arealer er tilplantet på samme tid, såkaldt ensaldrende skovdrift, hvor alle træer plantes på samme tid og altså er lige gamle. Træer der er lige gamle, er heller ikke er godt for biodiversiteten.

Både af hensyn til naturen, dens dyr og planter og af hensyn til klimaet: reduktion af CO2 vil vi gerne have mere skov. Fremtidens udfordring bliver, at kunne drive skov på en måde som for det første er effektiv og rentabel for skovbruget, for det andet tager naturhensyn der øger biodiversiteten og for det tredje tager klimahensyn med øget brug af biomasse i kraftværker og varmeværker i stedet for fossile brændstoffer.

Forslag til projektarbejde om bæredygtigt skovbrug.
  1. Gør rede for skovbrugets fremtidige ønsker til et effektivt skovbrug.
  2. Gør rede for, hvordan nåleskovene skal forvaltes, så vi får størst mulig biodiversitet.
  3. Gør rede for, hvordan man kan øge produktionen af biomasse i skovene. Hvordan skal man tilplante skovene på nye måder?
  4. Er der tiltag, der kan opfylde både skovbrugets, naturens og klimaets hensyn?
  5. Er der interessekonflikter mellem de tre hensyn til skovbrug, natur og klima?
  6. Vi vil gerne have mere skov. Kom med ideer til, hvordan vi kan anvende endnu mere træ f.eks. indenfor byggeriet.
 


Grene og kogler af japansk lærk. Lærk er det eneste nåletræ, der taber alle nålene om vinteren.

TEMA 2: PRODUKTION AF JULETRÆER OG PYNTEGRØNT

En særlig dansk nåleskovstype udgøres af juletræs- og pyntegrøntbevoksninger, der både plantes på skovarealer og på markjord. Juletræs- og pyntegrøntsarealerne udgør ca. 2% af det samlede skovareal i Danmark. Hovedparten af produktionen eksporteres til udlandet. Indtægterne er af stor betydning for skovejerne. Danmark er førende inden for produktion af juletræer og pyntegrønt. I 2015 var den samlede produktion 10,8 mio. juletræer og 32.000 tons klipgrønt. Af den samlede produktion eksporteredes 9,7 mio. juletræer og 29.500 tons pyntegrønt.

Forslag til projektarbejde om produktion og eksport af juletræer og pyntegrønt.
  1. Hvor mange penge eksporteres der juletræer og pyntegrønt for årligt?
  2. Hvilke forskellige gran-arter dyrkes til juletræer, og hvilke dyrkes til pyntegrønt?
  3. Beskriv de særlige kvaliteter ved de forskellige gran-arter, som I har fundet ud af dyrkes til forskellige formål.
  4. Hvilke lande eksporterer vi til? Forklar hvorfor disse lande, som også selv har gran, importerer fra Danmark.

 


Store arealer, især langs Jyllands vestkyst er blevet beplantet med nåletræer for at forhindre sandet i at fyge ind over dyrkede marker, græsningsarealer og bebyggelser. I dag tjener klitplantagerne også rekreative formål.

TEMA 3: DÆMPELSE AF SANDFLUGT VED TILPLANTNING AF PLANTAGER.

Klitplantagerne er en helt særlig nåleskovstype, som er tilplantede klitområder, som er blevet anlagt for at forhindre sandfygning. Bønderne i Vestjylland og Vestsjælland kæmpede helt frem til slutningen af 1800-tallet med omfattende sandflugt. Sandflugt ødelagde høsten, begravede landsbyer og gårde, ødelagde græsningsarealer med mere. Fra 1820 begyndte tilplantningerne af klitplantagerne med især nåleskov.

Forslag til projektopgaver om sandfygning, plantager og nutidige hensyn til biodiversiteten.
  1. Klimaændringer efter den sidste istid (Weichel-istiden) påvirkede det danske landskabet. Gør rede for hvordan.
  2. Nye klimaændringer satte ind efter middelalderen med stormflod og sandflugt. Beskriv hvordan det påvirkede naturen og livet langs Vesterhavet.
  3. I 1792 blev ”Lov om bekæmpelse af sandflugt” vedtaget. Hvad siger loven om anlæggelse af klitplantager? Hvem havde dengang ansvaret for at udføre arbejdet?
  4. Indtegn på et Danmarkskort de 32 tilplantede klitområder/ klitplantager vi har og sæt navne på.
  5. Hvilke træer har man eksperimenteret med at få til at gro i klitplantagerne?
  6. I dag har klitplantagerne også mange andre formål en blot at forhindre sandfygning. Beskriv hvilke.
  7. Beskriv hvad man i dag gør for at sikre øget biodiversitet i klitplantagerne.

Tilbage