Trusler mod de vilde arter i det dyrkede land og forslag til tværfagligt projektarbejde.

De dyrkede marker udgør godt 60 % af Danmarks areal. Det vurderes, at 52 vilde plantearter er afhængige af de dyrkede marker som levested. Undersøgelser har vist, at antallet af vilde arter i landbruget er blevet halveret i de sidste 25 år. Markblomsterne er truet og med de blomstrende urter forsvinder også insektfaunaen.

Truslerne mod markblomsterne eller ukrudt som man oftest kalder dem, fordi de er uønskede i landbruget, er mange. Frø sorteres, hvor frø af markukrudt renses fra kornet. Det betyder bl.a., at klinte nu er forsvundet helt fra markerne. De vilde planter forstyrres af pløjning og høst på markerne. Ofte pløjes markerne flere gange inden såning, hvorved mere ukrudt forsvinder.

I rækkeafgrøder som roer og kartofler har man tidligere fjernet ukrudt med hakke, siden med radrenser og jordhyppe. I dag anvendes sprøjtegifte på de konventionelle marker og på de økologiske marker fjernes ukrudt mekanisk med strigle. Antallet af de vilde planter er også afhængig af de dyrkede planters vækstform. En rapsmark dækker hurtigt jordbunden og levner ikke meget lys til de vilde planter, mens en majsmark eller roemark har mere åben jordbund.

 


Hvidmelet gåsefod er en af vores naturligt hjemmehørende arter. Den er meget følsom overfor ukrudtsbekæmpelsesmidler og efterhånden et sjældent syn.

TEMA 1: KONVENTIONELT OG ØKOLOGISK LANDBRUG

Miljøforholdene på markerne er blevet mere ensartede. Der gødes, kalkes og drænes, så de vilde planters særlig økologisk leverum forsvinder. Tilbage er de vilde planter som kan tåle meget næring, skygge og ikke er følsomme overfor sprøjtemidler: Vindaks, almindelig kvik, almindelig rapgræs, enårig pragræs og gold hejre.

Forslag til projektarbejde om forskellige måder at drive jordbrug og betydning for den vilde flora.
  1. Undersøg, hvad sprøjtefrie randzoner langs kornmarkerne kan betyde for den vilde flora.
  2. Undersøg, hvad økologisk jordbrug kan betyde for mængden og antallet af forskellige arter af den vilde flora.
  3. Hvad var årsagen til, at man begyndte at braklægge? Undersøg hvad braklægning kan betyde for den vilde flora. Er der forskel på sort og grøn braklægning?
 


En rapsmark, som blev sprøjtet umiddelbart inden regnen satte ind, så pesticiderne er skyllet væk og har ikke kunnet holde korn-valmuerne væk. Bonden var på ingen måde stolt.

TEMA 2: BRUG AF PESTICIDER I LANDBRUGET

Pesticider er en gruppe kemiske forbindelser, som landmanden bruger til at bekæmpe skadevoldere, der forringer høstudbyttet. Ordet ”pesticider” stammer fra latin, hvor ordet ”pest” betyder skadevolder, og ”cide” betyder dræbe. Pesticider er altså midler, der bruges til at dræbe insekter, svampe og arter af ukrudt, der skader afgrøden. Nogle gange bruges betegnelsen ”sprøjtemidler” i stedet for og af og til bruges også det positivt ladede ord ”plantebeskyttelsesmidler”. Uanset hvilket ord man vælger at anvende, er der tale om midler, der påvirker miljøet uhensigtsmæssigt. Når pesticider sprøjtes ud, rammes markskel og den omgivende natur højt, lavt eller langt væk afhængigt af vindforhold. Således rammes planter og indirekte dyr og insekter, som gør gavn i naturen. Pesticider trænger også ned i vandet. Selvom mange kemiske stoffer bliver nedbrudt, når de siver gennem jorden, er der pestcider, der når grundvandet og dermed vores drikkevand.

Pesticider er meget skadelige for naturen og derfor er der regler for både indholdet og brugen af disse giftstoffer.

Men selv om der stadig er behov for en stor indsats, har fortiden også vist, at det nytter at arbejde for forbedringer. Anvendelsen af pesticider er et af de mest regulerede områder i den danske miljøforvaltning, og det er med god grund, da pesticider er giftstoffer. Reguleringen har bety- det, at de pesticider, der bliver anvendt i dag, nedbrydes lettere, ikke ophobes så let i naturen, er mere smalspektrede, og at de mest giftige pesticider er blevet forbudt.

Målet er, at pesticiderne skal påvirke naturen så lidt som muligt. Der er ingen grund til, at plantebeskyttelsen skal indvirke på naturen i og uden for agerlandet. Plantebeskyttelsen skal beskytte afgrøden uden at belaste naturen.

Kilde: ”pesticider – påvirkninger i naturen”,
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

Forslag til projektarbejde om brugen af pesticider i landbruget og konsekvenserne for naturen og vandmiljøet.
  1. Pesticider er en fælles betegnelse, som kan opdeles i kategorier. Hvad kaldes gifte mod henholdsvis ukrudt, insekter og svampe.
  2. Forklar, hvorfor landmændene ikke ønsker ukrudt, insekter og svampe i afgrøderne. Hvilken skade kan de tre ting gøre?
  3. Hvornår begyndte man at anvende sprøjtemidler/pesticider i dansk landbrug?
  4. Indenfor de seneste er der fundet pesticider i næsten halvdelen af de danske vandværkers boringer og i godt 10 % af prøverne var grænseværdierne for drikkevand overskredet. Hvad er grænseværdierne for drikkevand? Hvordan overvåger myndighederne vandkvaliteten? Søg oplysninger på geus.dk.
  5. Diskuter og kom med forslag til, hvad man kan gøre for at mindske eller forbedre brugen af pesticider i landbrug, gartnerier og haver så natur og vandmiljø skånes mest muligt.

 


Vandhuller og små bevoksninger i de dyrkede arealer skaber levesteder for planter, dyr, insekter og fugle.


I Vestjylland er der ofte plantet hvidgran i læhegnene. Ellers er det hovedsagelig bærbærende træer som hvid-tjørn, hyld og selje-røn, som plantes og selvsår i læhegnene til glæde for fuglene.

TEMA 3: SMÅBIOTOPERNE I LANDBRUGSLANDET

De små arealer i det dyrkede land, som ikke dyrkes eller ligger brak, kaldes småbiotoper. Det kan f.eks. være naturlige hegn, læhegn, grøfter, vandløb, markveje, vandhuller, mergelgrave og små bevoksninger. Kun stengærder, jordgærder og vandhuller der er større end 100 m2 er beskyttet efter reglerne i Naturbeskyttelsesloven. Selvom de enkelte småbiotoper måske ikke synes at være vigtige – måske snarere irriterende for landbrugsproduktionen, er de dog vigtige levesteder for planter, dyr og insekter. I en gennemsnitlig landbrugsbedrift udgør småbiotoperne ca. 3 % af landbrugsarealet. Den samlede længde af læhegnene i Danmark er vurderet til at være ca. 97.000 km.

De naturtyper, der har lidt mest af intensiveringen af landbruget og et ophør af produktion på mindre produktive arealer er kulturbiotoperne, som oprindeligt er blevet formet af det traditionelle landbrug. Ophøret af græsning og høslet har ført til at traditionelle, artsrige landbrugsområder vokser til og går tabt, og de tilhørende arter er nu stærkt truede. Intensivering af landbruget har erstattet det traditionelle kulturlandskab med ensformige og gødskede marker, der forvaltes med maskiner og drænes effektivt. Sådanne landskaber mangler græsklædte grøfter og skovbevoksede områder og den tilhørende rige flora og fauna.

Kilde: Norden, Nordens natur frem mod 2010

Forslag til projektopgave om småbiotoperne i det dyrkede land.
  1. Hvilke småbiotoper er menneskeskabte – og hvornår? Og hvilke er skabt af naturen?
  2. At de blomstrende og lavtvoksende urter forsvinder fra småbiotoperne skyldes brug af sprøjtemidler og gødning, men det kan også skyldes andre ting, hvilke?
  3. Mange markskel udgøres af veje og dermed vejrabatter. Hvordan skal disse plejes, for at opnå det mest artsrige plantesamfund og dermed mest insektvenlige natur?
  4. Mange markskel udgøres af veje og dermed vejrabatter. Hvordan skal disse plejes, for at opnå det mest artsrige plantesamfund og dermed mest insektvenlige natur?
 


Korn-valmue og kornblomst. I plantenavnene indgår ofte oplysninger om planternes voksested.

TEMA 4: NAVNGIVNING

Taxonomi er det latinske ord for læren om planternes gruppering. Nomenklatur er det latinske ord for reglerne for navngivning.

Planterne grupperes i familie, slægt og art.
Familien omfatter slægter som ligner hinanden med hensyn til blomst, frugt og frø.
I familien er der flere slægter. I hver slægt er der væsentlige lighedspunkter med hensyn til blomster, blade og stængel. De forskellige arter i en slægt er ikke indbyrdes fertile, hvilket betyder at de ikke kan befrugte hinanden og dermed ikke formere sig.
Arten er den helt grundlæggende enhed, som omfatter de individer der ligner hinanden helt. Individerne kan befrugte hinanden og får fertilt (formeringsdygtigt afkom)

Forslag til projektopgave om planternes gruppering og navngivning.
  1. Find ved hjælp af en flora eller et digitalt opslagsværk 25 arter, der tilhører ærteblomstfamilien. List arterne op i slægterne: fladbælg, kløver, kællingetand, vikke og visse.
  2. Hvad er familiekaraktererne (det særlige) ved ærteblomstfamilien?
  3. Hvad er slægtskaraktererne (det særlige) for hver af de 5 ovennævnte slægter?
  4. Hvad er det danske og det latinske slægtsnavn?
  5. Hvad er det danske og det latinske artsnavn?
  6. En stor del af de danske plantenavne henviser til planternes voksested, f.eks. strandkål, engblomme og klit-fladbælg. Find så mange plantenavne som muligt, hvor ”mark” ”korn” eller ”ager” indgår.
  7. Lav en konkurrence i klassen, hvor man i mindre grupper skal finde flest mulige plantenavne med
    en farve f.eks. rød arve, hvid anemone
    en størrelsesangivelse f.eks. liden klokke, stor nælde
    et dyr, f.eks. hundetunge, torskemund
    en legemesdel eller organ, f.eks. nyrebladet tvetand, benbræk
    eller find selv på andre kategorier.

Tilbage