Søer og vandløb

Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle særlige betingelser. Omvendt kan vegetationen fortælle os meget om f.eks. vandkvalitet og surhedsgrad.


2 slags ferskvandsområder

I store træk kan man sige, at Danmark har to typer af ferskvandsområder. Det ene er søer, damme og vandhuller med mere eller mindre stillestående vand. Det andet er vandløbene med deres strømmende vand, der almindeligvis løber ud i en sø eller et havområde. Dem kalder vi kilder, bække, åer og for Gudenåens vedkommende endog flod.

Omme Å syd for Give.

Ravnkilde i Rebild er en sumpkilde.
Begyndelsen på et vandløb

Et stykke nede i jorden er alle hulrum fyldt med vand, denne zone kaldes grundvandszonen. Toppen af grundvandszonen kaldes for grundvandsspejlet, som nogenlunde følger landskabernes former. Man siger at grundvandsspejlet har ”bakker og dale”. Under bakkerne i landskabet ligger grundvandsspejlet normalt højt, mens det ligger lavt i dalene. Et typisk vandløb starter, hvor grundvandsspejlet bryder jordoverfladen. Hvis det sker over en større flade, kalder vi det en sumpkilde, herfra samler vandet sig i en bæk. En anden type kaldes for strømkilden, her bryder vandet frem i en koncentreret strøm.


Kildens temperatur og hastighed

Både i sumpkilden og strømkilden er temperaturen konstant 8° C, derfor føles kilden kølig om sommeren og lun om vinteren. De centrale dele af kildeområdet, der sjældent fryser til, fremstår som en friskgrøn flade af mosser og blomsterplanter. Strømhastigheden er størst ved udspringet. Længere nede af løbet tilføres mere vand ved udsivning fra omgivelserne, vandløbet bliver bredere og dybere og strømhastigheden aftager.

Blåkilde syd for Rold er 8° C året rundt.

Granslev Å ved Hammel er et naturligt slyngende vandløb.
Vandløbenes planter

Planterne i og langs vandløbene inddeles i undervands-, flydeblads- og sumpplanter. Der findes normalt ikke fritflydende planter i vandløbene af den simple grund, at strømmen vil føres dem ud i søen eller ud i havet. Undervands- og flydebladsplanterne følger vandbevægelserne, de har bløde stængler og blade. Når bladene følger strømmens bevægelser får det en stor overflade. Det er vigtigt for optagelsen af lys og udveksling af ilt og kuldioxid. Blandt vandløbenes undervandsplanter er bl.a. kruset vandaks og almindelig vandpest. Flydebladsplanter findes i de større vandløb, hvor vandstrømmen ikke er så kraftig. På bredden af vandløbene og på lavt vand i de større åer findes sumpplanter, der har rødder i den våde bund og blade og blomster over vandet. Nogle sumpplanter kan have de nederste blade under vandet. Det gælder grenet pindsvineknop, sideskærm, almindelig gifttyde og lodden dueurt. Blandt vandløbets undervandsplanter ses kruset vandaks og almindelig vandpest. Gul åkande og hvid nøkkerose er flydebladsplanter. De træffes kun i større bandløb.


Forskellige søer i Øst- og Vestdanmark

De danske søer varierer i dybde fra ganske lavvandede, der kan udtørre om sommeren til meget dybe søer. De lavvandede søer kan findes i visse vestjyske, sandede områder og de dybe findes i Midtjylland og på Sjælland. Søerne inddeles også efter indholdet af kalk i basiske og sure søer. Under sidste istid var det meste af Danmark dækket af is. Kun væsentlige dele af Vestjylland var isfri, men blev overskyllet af store mængder sand, da isen smeltede og trak sig tilbage. Derfor er der stor forskel i jordbundens sammensætning mellem Vestjylland og resten Danmark. Den største forskel er et større indhold af kalk i Østdanmark. Derfor inddeles søerne i basiske, relativt næringsrige søer, som primært ligger i Østdanmark og sure, næringsfattige søer, der næsten udelukkende ligger i Vestjylland.

Søen i Råbjerg Mile er en lavvandet sø, der kan udtørre om sommeren.

Kulsø ved Rørbæk er en basisk, næringsrig sø. Rød-el står både i søen og langs søbredden.
De basiske søer

De basiske søer er i princippet klarvandede, men de sidste 100 år er der sket en øget tilførsel af næringsstoffer, der begrænser plantevæksten i mange vandområder. Næringsstofferne giver gode vækstmuligheder for plankton, der igen betyder at lyset ikke frit kan stråle ned i søen og plantevæksten begrænses stærkt. Planterne i de basiske søer vokser i 4 zoner.

I zone 1 finder vi arter, der er rodfæstede på søbund og har alle plantens dele – måske lige med undtagelse af blomsterne – under vand. Til denne gruppe hører bl.a. almindelig vandpest, aks-tusindblad, og kruset vandaks.

I 2. zone ses arter, der er rodfæstet i søbunden, men har de fleste blade flydende på vandoverfladen. Her finder man bl.a. vand-pileurt, svømmende vandaks, gul åkande og hvid nøkkerose.

3. zone har arter der er rodfæstet i søbunden eller den våde bred. Her er størsteparten af planternes stængler og blade over vandet. Her vokser tagrør, sø-kogleaks, bredbladet dunhammer og dynd-padderok. De kan brede sig langt ud i søen afhængig af vandets klarhed. Tættere på land og inde på søbredden ses almindelig gifttyde, gul iris, langbladet ranunkel og duskfredløs. Rød-el er et af de eneste danske træer (vedplante), der tåler de våde omgivelser i og ved søer. Disse træer etablerer sig let i en ellesump.

Som en 4. zone har vi flydebladsplanter, der er fritsvømmende med rødderne hængende frit ned i vandet som hos almindelig blærerod eller som flydeblade f.eks. hos frøbid. Fritsvømmende arter er følsomme overfor kraftige bevægelser i vandet, så de ses ofte inde blandt de større planter i den ydre rørsump eller i beskyttede vige.


De sure søer

De sure søer inddeles i klarvandede og brunvandede. De sure, klarvandede søer, findes overvejende på sandet bund i Vestjylland og er næringsfattige og især karakteriseret ved undervandsplanter med rosetstillede blade som strandbo og tvepibet lobelie. Planternes blade og stængler har store luftkanaler, der giver god mulighed for at transportere kuldioxid, som hentes i søbunden og anvendes i fotosyntesen og for ilt, som dannes under planternes ånding. Nær søbredden i de sure søer er plantevæksten ofte lavere og mere åben end ved bredden af de basiske søer. Tagrør kan optræde i spredt bevoksning sammen med almindelig sumpstrå, sideskærm, bukkeblad og almindelig sumpstrå. De brunvandede, sure søer, som findes i mange skovområder, får deres farve fra opløste humusforbindelser, som stammer fra udsivende vand fra humusjordbund. Humus er et stærkt nedbrudt organisk materiale, der giver jordbunden sin mørke farve. På grund af ringe næringsindhold og dårligt lysklima er disse søer som regel uden rodfæstede blomsterplanter, men rummer forskellige mosser, herunder tørvemos-arter, der breder sig ud fra søbredden og ofte er starten på en mosevegetation.

Sur brun sø i Hvidbjerg Klitplantage.

Tilbage