Trusler mod søer og vandløb og forslag til uddybende projektarbejde.

Vælg et af følgende 3 temaer for yderligere undersøgelser/projektarbejde. Tag gerne udgangspunkt i søer og vandløb generelt og eksemplificerer med iagttageler og undersøgelser fra ”jeres sø eller vandløb”.

 


Zonerne mellem sprøjtede, dyrkede marker og vådområder som søer og vandløb er vigtige for at gødning og ukrudtsbekæmpelsesmidler ikke havner i de ferske vande.

TEMA 1: RANDZONER LANGS SØER OG VANDLØB

De ferske vande: søer, damme, vandhuller, åer, vandløb, bække – store som små er alle vigtige levesteder for dyr og planter. Også overgangszonerne mellem land og vand er levested for bl.a. mange insekter og padder. Desuden spiller overgangszonerne en vigtig rolle, idet næringssalte og miljøfremmede stoffer kan bindes til jorden og planterødder, hvorved færre sprøjtemidler og kvælstof når selve vandløbet eller søen.

I 1992 indførte man krav om, at der omkring søer og vandløb skal ligge en 2 meter bred bræmme, kaldet randzone som friholdes fra dyrkning. I 2012 udvides randzonen til 10 meter langs vandløb og rundt om søer, hvor der er forbud mod at dyrke afgrøder, sprede gødning og bruge sprøjtemidler. Allerede i 2015 afskaffes de obligatoriske 10 meter randzonerne igen, fordi den er en hæmsko for landbrugssektoren.

Biodiversitet og indikatorplanter.

Det er synd og skam, at regeringen vil afskaffe randzonerne, for de er det bedste virkemiddel, man kan komme op med i Danmark og andre lande. Man får med randzonerne den største effekt med en bufferzone mod kvælstof- og fosforudledning fra de dyrkede marker, siger Brian Kronvang, der er professor og leder og sektionsleder ved DCE og Bioscience på Aarhus Universitet.
Kilde: TV2 Nyheder på nettet d. 3.7.2015

Miljø- og Fødevareministeriet oplyser til TV 2, at ministeriet og universiteterne arbejder sammen om ”at forfine vores viden om miljøtilstanden og jordens evne til at tilbageholde kvælstof i forskellige områder i landet. På den baggrund kan miljøindsatsen gøres mere målrettet, så generel regulering som randzoneloven ikke længere er nødvendig.”
Kilde: TV2 Nyheder på nettet d. 3.7.2015

Forslag til projektarbejde om betydningen af randzoner omkring søer og vandløb.
  1. Hvem har interesse i randzoner og hvad argumenterer de forskellige interessenter for?
  2. Kvælstof og fosfor er meget effektive gødningsmiddel til planter. Hvilke konsekvenser har det for vandmiljøet?
  3. Fosfor indgår i et globalt, økologisk kredsløb. Tegn og forklar dette kredsløb.
  4. Find eksempler på, hvordan forskere mener, at miljøindsatsen omkring randzoner kan gøres mere målrettet og fleksibel.
 


Når vådområder genskabes, er fuglene som regel hurtige til at indfinde sig.

TEMA 2: AFVANDING, LANDINDVINDING OG NATURGENOPRETNING

Fra midten af 1800-tallet begyndte man i stor stil at afvande vådområder. Hensigten var, at jorderne skulle anvendes til græsning og dyrkning. I 1940 vedtages Landvindingsloven, med den hensigt at få flere landbrugsarealer og få skabt arbejde. Herefter ydes der endog store statslige tilskud til landindvindingsprojekter.

Danmarks næststørste sø Filsø er et godt eksempel på en landindvinding, der ligesom mange andre steder, gav en masse konflikter mellem lodsejere, investorer (godsejere), politiker og myndigheder. 100 år tager det at afvande Filsø. Man starter i 1850, hvor det faktisk viser sig, at de landbrugsarealer man får, er af enten let sandjord med sandfygning eller meget tung lerjord, hvor stort set intet kan gro. I 1940 bliver andel del af søen tørlagt og endelig i 1951 er også den sidste tredjedel tørlagt.

Aage V. Jensen Naturfond køber i 2010 jorderne for at genskabe søen, især af hensyn til det tabte fugleliv og allerede i 2012 genskabes søen ved at lade vandet strømme frit ind over den gamle søbund.

Forslag til projektarbejde om landindvinding og naturgenopretning.
  1. Placer Filsø på et kort.
  2. Beskriv, hvorfor man fra midten af 1800-tallet, opfattede det som en god ide, at indvinde land.
  3. Beskriv, hvad genetableringen af Filsø i 2012 har haft af betydning for planter, dyr og mennesker.
  4. Efter den meget varme sommer i 2018, så man stor fiskedød i Filsø. Forklar, hvad forskere har fundet ud af om årsagen.
  5. Giv eksempler på andre arealer, hvor man har inddæmmet og afvandet arealer og siden genoprettet naturen og vådområderne.

 


Gudenåen er med sine 158 km Danmarks længste å. Gudenåen udspringer som kilde i Tinnet krat og ender i Kattegat ved Randers fjord. På strækningen har Gudenåen tilløb af mere end 500 små kilder og bække.

TEMA 3: SKJERN Å

Skjern Ådal har gennemgået dramatiske forandringer på mindre end 60 år. I perioden 1962 – 1968 blev åen rettet ud, 4000 ha enge og sumpe blev inddiget, grundvandstanden blev sænket og vandet blev skaffet bort ved hjælp af 5 pumpestationer og ført væk via afvandingskanaler. Omregnet til nutidskroner kostede projektet godt 300 millioner kroner. Af dem betalte staten 70 %. Formålet var alene, at landbruget kunne få større og mere sammenhængende arealer, velegnet til produktion af korn. Før afvanding af ådalen, var engene især blevet brugt til afgræsning og dyrkning af hø. I 20 år høstede landbruget godt af dræningen. Derefter havde de tørveholdige jorder sat sig og var sunket op til 1,5 meter. En ny dræning og bortpumpning af vand fra endnu dybere jordlag var nødvendigt. I stedet besluttede Folketinget, at Skjern Å skulle naturgenoprettes. Arbejdet med at føre åen tilbage til sit naturlige forløb var færdigt i 2003.

”Ved sammenhold blev vundet frugtbar jord”. Sådan lyder teksten på den sten, der er sat ved Pumpestation Nord som et mindesmærke over det store arbejde, som lokale landmænd i 1960’erne udførte for at rette Skjern Å ud og tørlægge den fugtige eng, så den forvandledes til dyrkbar agerjord, der kunne pløjes, harves og tilsås med korn.""

Kilde: Naturstyrelsen.dk., naturguide_skjern–aadal.


Forslag til projektarbejde om livet omkring Skjern Ådal fra stenalderen til i dag.
  1. Indtegn Skjern Å på et kort. Indtegn Danmarks 4 længste åer. Indtegn Danmarks 4 vandrigeste åer.
  2. Hvad fortæller arkæologiske fund os om sten- og jernalderen menneskets liv og aktiviteter i Skjern Ådal.
  3. Hvordan var bestanden af vildlaks før Skjern å afvandingen, i perioden med afvanding (1968 – 1999) og efter naturgenopretningen.
  4. Naturgenopretningsprojektet Skjern å havde overordnet fire formål:

    At genskabe et naturområde af international kvalitet.
    At forbedre levevilkårene for dyr og planter.
    At sikre en høj vandkvalitet i åen og i Ringkøbing Fjord.
    At forbedre mulighederne for friluftsliv og turisme.
    Er de 4 formål blevet opfyldt, efter Jeres vurdering? Begrund.

Tilbage