Strandbredderne – især sandstrandene kender vi jo især som steder, hvor vi kommer i godt vejr for at bade, solbade, surfe, lufte hund og gå tur. Med andre ord er strandene et godt eksempel på naturområder, som især anvendes til rekreative formål. I modsætning hertil har vi i lidt inde i landet store arealer, der anvendes til produktion, nemlig skov- og landbrugsafgrøder.

Forslag til undersøgelse af strandens rekreative funktion.

1. Bed x antal personer nævne 3 naturtyper, som de godt kan lide at komme i. Tæl resultatet sammen.
2. Bed interviewpersonerne angive, hvad de godt kan lide eller får ud af at være i naturen. Hav på forhånd opstillet en række muligheder: ro, motion, frisk luft, fuglesang osv, så det er nemt at registrere svarene.
3. Bed interviewpersonerne angive, hvilke aktiviteter de foretrækker at lave ved stranden – alt fra at slå smut og samle rav til beachvolley. Registrer og systematisere svarene.
4. Vurder om der er nogle af de foretrukne aktiviteter, som kan skade strandbredderne og deres økosystemer.
5. Det er forventeligt, at velfærden og turismen vil øges – hvilke konsekvenser vil de få for strandbredderne, efter Jeres vurdering.

Vores kyster – især udpræget langs Vestkysten er i stadig bevægelse. Nogle steder fjerner havet kystklinter og klitter, og andre steder tilføres materiale, således at kystlinjen kan flytte sig 5-10 meter årligt. På Skagens Rev og ved Blåvands Huk tilføres der ca. 1.000.000 kubikmeter sedimenter. Det er Wilhjelmudvalgets* anbefalinger, at der skal gives plads til naturens egen dynamik, hvilket for kysternes vedkommende betyder, at der ikke skal interveneres i kysternes nedbrydning og genopbygning.


Forslag til undersøgelse af interessekonflikter vedrørende kystsikring.

I flere hundrede år har man forsøgt at beskytte nedbrydning af kysterne ved at anlægge forskellige former for såkaldt erosionsbeskyttelse, f.eks. høfder, klitter, bølgebrydere mm.

1. Undersøg hvilker former for erosionsbeskyttelse man i dag anvender og beskriv de forskellige metoder, deres fordele og ulemper for naturen og for kulturen.
2. Forklar, hvorfor der ofte er så store interessekonflikter i forhold til kystsikring – er der forskel på nationale og lokale interesser? Er der muligvis konflikter mellem turisters og fastboendes interesser? Er der mulige konflikter mellem de der lever af turisme og de fastboende? Har forskellige politiske og miljøpolitiske holdninger betydning for, hvordan man forholder sig til kystsikring?

De globale klimaændringer vil i fremtiden få stor betydning for de danske kyster.

For det første vil havspejlet stige. FN’s klimapanel kalkulerer med en stigning i havspejlet på mellem 15 og 75 cm, med en central værdi (gennemsnit) på 42 cm frem til år 2100. Når man beregner forskellige scenarier for konsekvenserne af havvandets stigning, må man tage højde for, at der samtidig sker en landhævning i hele landet. Denne landhævning skyldes denne sidste istid for 15-20.000 år siden, hvor isen trykkede store dele af Danmark ned. Isen smeltede tilbage og har efterladt en såkaldt isostatisk bevægelse, hvor landet hæver sig mellem 0,3 mm om året i Sønderjylland og 2 mm om året i Nordjylland. Det betyder, at Nordjylland vil hæve sig ca. 20 cm i løbet af 100 år. En vandstandsstigning på ca. 25 cm i 2100, kan vi altså forvente. Her er tale om et gennemsnitstal som i virkeligheden dækker over meget store regionale forskelle.

For det andet vil vindforholdene ændre sig, så vi får flere og voldsommere storme med den konsekvens at bølgerne bliver højere. Beregninger viser, at vandstandsstigning og øget vindkraft vil øge bølgehøjderne med 5% i Nordsøen.

Forslag til undersøgelser af konsekvenser af klimaændringer.

1. Tag udgangspunkt i et bestemt kystområde / strandbred. Beskriv området og beliggenhed – der tale om kystklinter, strand med bagvedliggende klitter, lav strandbred osv. Ligger kysten mod Vesterhavet, i de indre farvande eller fjorde? Er der kystbeskyttelse pt. I form af diger, høfder eller anden form for kystsikring? Når vandet stiger 25 cm, hvilke konsekvenser vil det da få? Beskriv i tekst, fotos og tegninger, hvor stor en del af kysten der vil blive oversvømmet.
2. Bliver bølgerne 5 % højere og tilsvarende kraftigere får det betydning for kystlinien og den vegetation der er på strandbredden. Ligger der bygninger i nærheden som er truet af oversvømmelse? Vurder om oversvømmelser vil være forbundet med økonomiske tab.

De globale klimaændringer vil i fremtiden få stor betydning for de danske kyster.

Strandbredden er fra naturens side et meget udsat økosystem. Sol og ingen skygge, vindpåvirkning, salt fra havvand, tidevand, jævnlige kraftige bølger mm. forstyrrer strandbreddens planter og dyr.

Dertil kommer forskellige menneskabte trusler, hvor især affald udgør et stort problem. Hvert år skyller der mere en 1.000 tons skrald op på strandene langs Vesterhavet. Noget affald skyldes plastic i verdenshavene, noget affald stammer fra fiskebåde, fragtbåde og lystsejlere og andet affald som engangsgrill, ispapir, pizzabakker m.m. stammer fra besøgende på strandende.

Forslag til undersøgelse af affaldsmængderne og færdsel på stranden.

1. Marker en strækning på ca. 50 meter – saml i 10 meters bredde alt affald sammen i plasticsække. Opgør i antal eller kilo, hvor meget affald der er tale om.
2. Sorter affaldet og vurder, hvor affaldet oprindelig stammer fra og hvordan det er havnet på strandbredden.
3. Vurder, hvilken betydning affaldet har for strandbreddens dyr og planter.
4. Undersøg om strandbredden i øvrig er påvirket negativt af megen færdsel, meget hundeluftning m.m.
5. Vurder, hvilke konsekvenser megen færdsel har for planter, ynglende fugle m.m.
6. Opstil forslag til, hvordan man kan mindske affaldsmængderne på strandene.

De senere år, har der været meget fokus på, at det bl.a. af miljømæssige årsager er vigtigt at spise lokale produkter, producerede såvel som vilde. Strandbredden er nok den naturtype, hvor man kan finde de bedste vilde spiseurter. Dertil kommer jo alle ”havets frugter” som østers, muslinger, fisk, tang mm.

Mange af strandbreddens urter har såkaldt kødede eller sukkulente blade, som holder på plantens vand, sådan at de skal optage mindre af den saltholdige vand fra jordbunden. De tykke blade betyder, at man nemt kan samle planter nok til et måltid. Desuden smager de spiselige strandplanter dejligt, fordi de ofte er lidt salte.

Det gælder for alle bladgrønsager – både de vilde urter og salat og spinat fra haven – at de er bedst, når bladene er spæde og friske.

Strandens spiselige urter kan ofte tilberedes ligesom man vil anvende spinat. De kan dampes, sauteres i lidt olie, stuves eller indgå i retter som lasagne, tærte og madpandekager. De spiselige strandurter er uden undtagelse gode som tilbehør til fiskeretter.

Forslag til retter på en buffet eller smagsprøver med strandbreddens og havets råvarer.

1. Saml blade fra f.eks. bladbede, strandmælde, strand-asters og strand-vejbred. Find en opskrift på fiskelasagne og erstat spinaten med de forskellige strandurter, som lige skal blancheres et par minutter, inden de lægges i lasagnen.
2. Lav fiskefrikadeller, hvor fiskefarsen evt. tilsat lidt hakket strandkarse eller strandsennep. Strandarve eller kveller (salturt) blancheres et par minutter og serveres som tilbehør til frikadellerne. Kan serveres med hjemmelavet remoulade og enten rugbrød eller kogte kartofler.
3. Saml tang, f.eks. sukkertang, søl, blæretang og savtang. Find en opskrift på tang-chips, enten friturekogte eller ovnstegte. Server sprøde tang-chips med en sjov dop, evt. med lidt hakket strandsennep.