Trusler mod strandengen og forslag til uddybende projektarbejde.

Vælg et af følgende 3 temaer for yderligere undersøgelser/projektarbejde. Tag gerne udgangspunkt i strandengen generelt og eksemplificerer med iagttageler og undersøgelser fra ”jeres strandeng”.

 


En strandeng ved en østvendt kyst med purpur-gøgeurt, der ligesom alle andre vilde orkideer er fredede i Danmark.

Strandenge findes langs kyster, der er beskyttet mod væsentlige bølgepåvirkninger og dermed erosion. Strandenge finder vi især ved fjorde og vige og langs kyster med lavvandede områder. Store strandengsområder findes især i Isefjord, Limfjorden, langs Lollands kyster og i Vadehavet: den sydligste del af Jyllands vestkyst.

De fleste steder udgør strandengen en sammenhængende helhed, som strækker sig som en grøn bræmme langs med kysten mellem havet og de ofte intensivt udnyttede jorder indenfor, som skov og dyrket land eller strandengen kan gå over i klitter eller ferske enge.

Strandengene langs de danske kyster varierer fra egn til egn. Variablerne er tidevand, saltindhold i havvandet, kystens udformning og det geologiske materiale. Man skelner mellem tre regioner med hver deres type af strandeng:
  1. Ved Vadehavet er strandengene præget af kraftigt tidevand og stort saltindhold (33 0/00). Her finder man den type salteng som kaldes marsk.
  2. Ved de indre farvande er tidevandet langt svagere og havvandets saltindhold aftager fra omkring 33 0/00 i nord til omkring 10 0/00 i syd. Her finder man saltenge, strandoverdrev og våde strandrørsumpe.
  3. Ved Bornholm er saltindholdet meget lavt, ca 6 0/00 og strandengens planter vokser i sprækker og lavninger mellem klipperne.
 


Strandeng med græssende kvæg samt badegæster i baggrunden.

TEMA 1: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ TILGRONING AF STRANDENGEN

Tidligere har bønderne anvendt strandengene som et fællesareal, hvor kvæget har græsset. Nøjagtig som man har været fælles om de ferske enge. Når strandengen ikke afgræsses udvikles der strandsump, hvor højtvoksende tagrør eller strand-kogleaks får overtaget. Derfor er mange af strandengene langs vores fjorde vokset til i tagrør.

På græssede områder er antallet af arter højt, specielt på den øverste del af saltengen og på strandoverdrevet. Det er nærliggende at tro, at kreaturer tramper planter ihjel. Men det forholder sig lige modsat, idet kreaturenes tramp danner små, bare fordybninger – såkaldte mikrohabitater, hvor nye planter kan spire. Samtidig holder kreaturer de højtvoksende arter nede og det skaber også bedre plads- og lysforhold for nye planter. Hvis græsningen af en eller anden grund ophører, vil man se, at antallet af arter reduceres.

Biodiversitet og indikatorplanter.

Begrebet ”biodiversitet” lyder bekendt, men hvad betyder det egentlig? Biodiversitet er mangfoldigheden af alle levende organismer og kan omhandle alt fra det mindst: den genetiske diversitet til det største: et landskab med en mangfoldighed af forskellige økosystemer. I daglig tale dækker biodiversitet ofte over det mere præcise udtryk ”artsdiversitet”. Artsdiversitet er et udtryk for artsrigdommen eller antallet af aktive arter i et økosystem.

Forestil Jer, at I på strandengen skulle registrere alle de dyr, planter, svampe og mikroorganismer, som er aktive på stedet. Det vil selv for den dygtigste biolog være en kæmpeopgave.

En løsning på dette problem er, at man kan nøjes med at registrere færre arter, som man ved fortæller noget om biodiversiteten. Af dyr registrerer man ofte ynglende fugle, sommerfugle og løbebiller, som alle er rimelige nemme at se og genkende. Planterne er dog endnu mere velegnede at registrere. De står stille, er ofte nemt genkendelige og endelig besidder de den egenskab, at de via fotosyntesen forsyner området med energi, som holder hele systemet i gang og er dermed også en betingelse for, at alle andre organismer er mangfoldige. Sådanne planter, som man forskningsmæssigt har besluttet sig for skal være ”målestok” for artsdiversiteten i bestemte områder kaldes ”indikatorplanter”.

Forslag til undersøgelse af strandengens tilgroning.
  1. Forklar hvorfor man ikke længere, i særligt stort omfang anvender strandengene som græsningsareal.
  2. I nogle områder har man de senere år taget forskellige initiativer til at få øget græsning / naturpleje i strandengsområder. Find eksempler på dette ved hjælp at f.eks. internettet og tidskrifter.
  3. Hvilke konsekvenser har det for dyr og planter, at biodiversiteten forringes?
  4. Ser i tegn på, at strandengen er ved at gro til? Er der mange høje tagrør og strand-kogleaks tættest på vandet? Er der tendens at krat og skov vokser op, fordi det ikke bliver bidt ned af græssende kvæg? Er der et minimum af små urter?
 


Amager fælled med blomstrende soløje-alant på skrænten i forgrunden, rørskov i mellemgrunden og græssende kvæg i baggrunden.


Soløje-alant vokser på strandenge på Amager, i sydvest Sjælland og på de sydlige dele af øerne. I de øvrige dele af landet er den sjælden.

TEMA 2: BEBYGGELSE SOM TRUSEL MOD STRANDENGEN

Store strandengsarealer er i tidens løb forsvundet i forbindelse med landvindings- og inddæmningsarbejder samt afvanding og opdyrkning. En række menneskeskabte aktiviteter, som betyder at strandengens planter og dyr har fået dårligere betingelser.

Indenfor de senere år, har der været store diskussioner om et planlagt boligbyggeri på Amager Fælled.

I et såkaldt faktanotat ”Ørestad Fælled Kvarter” udgivet af Københavns kommune fortælles der om, at man gerne vil skaffe 2.000 – 2.500 nye boliger, hvoraf ca. en fjerdedel skal være almennyttige boliger. I notatet skriver kommunen også, at man har kalkuleret med de penge, man får ind for salget af byggegrunden, idet pengene skal finansiere Metrobyggeriet.

Om den del af Amager Fælled, hvor byggeriet skal opføres skriver kommunen i faktanotatet:

Hvordan beskyttes naturen?
Vild natur skal fortsat karakterisere Amager Fælled. På projektområdet udfører By & Havn naturbevarende indsatser for både dyre- og planteliv. Alle de plante- og dyrearter, der er på grunden, findes andre steder. Det gælder også den i Danmark sjældne, rødlistede Brændeskærmsplante, som bliver flyttet til et velegnet sted på Amager Fælled og desuden findes andre steder på Amager.

Planten er almindelig uden for Danmark. Der er desuden fundet enkelte fredede orkideer inden for projektområdet, hvorfor der ikke kan bygges her uden at søge dispensation fra Styrelsen for Vand og Naturforvaltning. Både orkideerne og de øvrige plantearter, der er fundet inden for projektområdet, findes andre steder.

Rødlistede arter

Rødlisten er en oversigt over plante- og dyrearter, som er sjældne og i fare for at forsvinde eller allerede er forsvundet. I Danmark er det Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, der udarbejder rødlisten. Om skærmplanten Brændeskærm, står der i universitetets rødliste-registrering: ”På Amager Fælled forventes en meget negativ påvirkning af brændeskærms voksesteder i de kommende år grundet urbanisering. På Kalvebod Fælled kan en planlagt golfbane måske få en negativ indflydelse på brændeskærms fremtid ved Koklapperne?”

Miljøministeriet har senest udgivet ”Rødliste 1997”. Der finder en løbende revision sted, som kan følges på Naturstyrelsens hjemmeside: Naturstyrelsen.dk

Fredede dyr og planter:

Mange dyr og planter er truet af udryddelse, derfor bliver de fredet. Fredede dyr og planter må ikke samles ind eller slås ihjel, og planter må ikke fjernes fra det sted, de vokser op. I Danmark er alle krybdyr ( 5 arter) og padder ( 14 arter) fredede. De fleste fugle er fredede. Langt de fleste vildtlevende pattedyr er fredede. Alle vilde orkideer, ca. 35 forskellige er fredede. Altså freder man ikke kun de akut udryddelsestruede arter, man freder også for at sikre at bestandene fortsat kan have en vis størrelse.


Danmarks Naturfredningsforening har udgivet folderen ”Amager Fælleds strandeng bør ikke bebygges ”.

FAKTA OM STRANDENGEN:

I folderen skriver man bl.a.:
  1. Området er 5.000 år gammelt strandeng og -overdrev.
  2. Det er en af de allersidste rester af oprindelig natur i Københavns Kommune.
  3. Minimum 20 arter af vilde planter, herunder hedelyng, vil blive udryddet fra kommunen.
  4. To arter af fredede orkidéer vokser på arealet, hvoraf den ene (sump-hullæbe) har sit sidste voksested i kommunen her.
  5. Brændeskærm, en rødlistet og nationalt udryddelsestruet plante, har et af sine sidste danske voksesteder her.
  6. Mange hundreder af andre arter, bl. a. insekter, kan udelukkende leve på dette sted i kommunen - de er tilknyttet de sjældne planter på området.
  7. Syv arter af sjældne, rødlistede svampe vil blive udryddet fra kommunen som følge af projektet.
  8. Stor vandsalamander og Spidssnudet frø, der begge er internationalt beskyttede og nationalt fredede arter, lever på dette område.
  9. Rørhøg og rørdrum, der begge er internationalt beskyttede fugle, lever i rørskoven ved Grønjordssøen, få meter fra byggefeltet. Det er sandsynligt, at disse to arter vil blive påvirket væsentligt af projektet.
Forslag til undersøgelser og diskussion af interessekonflikter omkring Amager Fælled.
  1. Redegør for hvilke interesser henholdsvis Danmarks Naturfredningsforening og Købehavns Kommune / By og Havn har i arealet.
  2. Undersøg via elektroniske medier, hvordan forskellige politiske partier i Københavns Kommune stiller sig i forhold til strandengsområdet i Amager Fælled diskussionen.
  3. Redegør for, hvordan hhv. Naturfredningsforeningen og evt. biologer, botanikere m.f. argumenterer for, at forskellige arter er truet. Redegør ligeledes for, hvordan kommunen og andre fagfolk vurderer, at samme arter ikke er truet af boligbyggeriet. Hvilken argumentation bruger de to parter?
  4. En hypotese kunne være, at hensynet til naturen i diskussioner bliver et slags skalkeskjul eller legitime undskyldninger for andre holdninger. Har I fundet eksempler på dette, evt. hvilke?
 


Strandenge er en af de naturtyper vi er forpligtet til at bevare i følge internationale aftaler.

TEMA 3: BIODIVERSITET I INTERNATIONALT PERSPEKTIV.

Det danske kystlandskab er med sin samlede længde og diversitet enestående i europæisk sammenhæng. Ikke kun i Danmark, men også internationalt er der interesse for at bevare kystlandskabet. Derfor har vi forpligtet os til at beskytte og bevare vores kystnaturtyper og den flora og fauna, der er tilknyttet økosystemet. I forhold til det øvrige Europa er vores kystlandskaber klithede, kystklitter med enebær, strandenge og fugtige klitlavninger unikke.

Danmark har tilsluttet sig internationale konventioner og direktiver og indgår i en række af internationale samarbejder:
Biodiversitets-konventionen
Bern-konventionen
Bonn-konventionen
Ramsar-konventionen
EU’s vandrammedirektiv
EU’s naturbeskyttelsesdirektiv
EU’sfuglebeskyttelsesdirektiv
EU’s habitatdirektiv
Natura 2000-netværket
Det trilaterale Vadehavssamarbejde

Forslag til undersøgelser og diskussion af interessekonflikter omkring Amager Fælled.
  1. Begrund, hvorfor det er vigtigt at indgå i internationale samarbejder for at sikre naturen og biodiversiteten. Oplist så mange begrundelser som muligt. Find selv på eller søg i bøger og på nettet.
  2. Hvad dækker begreberne konvention, direktiv, netværk og samarbejde? Er der tale om lovgivning eller gode intentioner?
  3. Søg på nettet – især Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside og skriv op, hvad de ovennævnte konventioner, direktiver, netværk og samarbejder har til hensigt.
  4. Lav en liste over de forskellige måder, hvorpå man vil tilskynde til at passe på naturen: pisk eller gulerod?
  5. Hvordan tror I, at man opnår de bedste resultater, med pisk eller gulerod? Hvilke nye ideer har I selv til, hvordan man kan motivere myndigheder, ejere og brugere til at pleje og beskytte strandengen.

Tilbage