Trusler mod vejkanter og ruderater med forslag til uddybende projektarbejder.

Byerne kan betragtes som en stor mosaik af forskellige ruderater og trafikkorridorer, som alle er påvirket af menneskelig aktiviteter. Selv de grønne områder i byerne er skabt af mennesker. Jo større bysamfundene bliver, jo vigtigere er det, at der levnes plads til dyr og planter og allerhelst vild natur i byerne. Det er vigtigt at spredningskorridorer for planter og dyr opretholdes. Derfor skal der være gode levesteder for dyr, insekter og planter. Træer og planter i byerne har positiv effekt på klimaændringerne, idet planter optager CO2, som sammen med lys og vand omdannes til ilt.


EU har en målsætning om, at tabet af biodiversitet skal standses i 2020. Eller sagt med andre ord: mangfoldigheden af levende organismer bliver mindre og mindre, og den udvikling skal vendes fra 2010. Skal målet nås, skal byerne indrettes så de i endnu højere grad bliver levested for planter og dyr.

- EU’s 2020 mål.

 


Et nedlagt godsbaneterræn midt i byen, hvor de vilde planter har indfundet sig. Rejnfan, lugtløs kamille, gråbynke og i forgrunden finbladet vejsennep.

TEMA 1: BYNATUR

Forslag til projektarbejde om at skabe mere vild natur og dermed biologisk mangfoldig i byen .
  1. Vælg et afgrænset kvarter i byen.
  2. Kortlæg den eksisterende bynatur eller grønne områder. Kortlæg også frie områder, som kunne egne sig til at udlægge/omdanne til bynatur i fremtiden.
  3. Vil det være muligt at skabe nogle sammenhængende grønne bånd på kryds og tværs gennem byen/bykvarteret?
  4. Lav en fotografisk registrering af de gode eksempler på bynatur, som allerede eksisterer: grønne vægge, tagterrasser, plantekasser, grønne tage, som kan optage regnvand og meget andet.
  5. Tegn et nyt kort over jeres by / bykvarter med forslag til alle mulige gode ideer til en grønnere og mere vild by. Kan parkerne plejes anderledes, eller måske få lov til at være lidt mere uplejede?
  6. Hvem skal være ansvarlig for at realisere ideerne: hvad er kommunens ansvar, hvad er institutioners og foreningers ansvar at realisere? hvad kan byens borgere gennemføre? kan børn og unge tage ansvar for at realisere eller passe nogle anlæg?
  7. Argumenter for, at grønnere byer ikke kun kommer planter og dyr til gode men også menneskerne.
 


Er det muligt at indrette parcelhushaverne så de opfylder både menneskers, plantes og dyrs behov?

TEMA 2: PARCELHUSHAVEN

Parcelhushaver udgør sammenlagt meget store arealer i og omkring byerne. Det vil være muligt at øge den biologiske mangfoldighed ved at foretage nogle ændringer i haverne. Forslag til undersøgelse af en parcelhushave nu og visioner for fremtiden.
  1. Tag udgangspunkt i en helt konkret parcelhushave. Lav en skitse i målestok 1: 200 eller 1:100. Indtegn hus, evt. garage og alle haveelementer som f.eks.: flisebelagte gang- og terrassearealer, grus belægning, græsplæne, køkkenhave, staudebede, buske, legeplads, trampolin, gynger mm. Alle træer over 5 meter indtegnes ligeledes.
  2. Lav et interview med haveejerne. Hvilke ønsker og krav har de til haven: skal den være nem at passe? Bruges haven især til boldspil, afslapning og leg? Eller er ejerne interesseret i at være selvforsynede med frugt og grøntsager? Hvordan fjerne ejerne ukrudt – sprøjtemidler, damp, afbrænding, lugejern eller andet? Kan ejerne se en pointe med at indrette haven mere på planters, dyrs og insekters præmisser? Find selv på mange flere spørgsmål.
  3. Vurder om haven er ”plante- og dyrevenlig”- Er der muligheder for fuglene at bygge reder? kan pindsvin og mus finde overvintringssteder? er der vandhuller til padder? er der gode biplanter og sommerfugleplanter? osv.
  4. Noter ideer til, bl.a. ved at google, hvilke måder man kan øge biodiversiteten i haven: lade brænde eller træstammer ligge, lade kvas og grene ligge, lade dele af græsplænen stå uklippet, lave vandhuller, erstatte plankeværk med hæk, plante i flere etager, vælge forskellige planter, så der er blomster året rundt til humlebier, honningbier, svirrefluer, sommerfugle osv.
  5. Lav nu en ny haveplan, hvor I forsøger at forene ejernes ønsker med en række tiltag, som planter, dyr og insekter kan drage fordel af.

 


Honningurt er populær blandt bierne og er også en god efterafgrøde, som kan holde på nærringsstofferne i de øverste jordlag.

TEMA 3: SKAB GODE LEVEVILKÅR FOR BIERNE

Antallet af både honningbier og vilde bier er stærkt faldende. Årsagerne til det er mange. Der har været sygdom i bestandene. Biernes levesteder er forringet, idet arealerne med vilde blomster er blevet meget mindre. Pesticider spiller også en rolle. Bierne sørger for bestøvningen af alle de afgrøder: korn, grøntsager og frugter, som vi lever af, så det kan få fatale konsekvenser, at vi ikke har bier nok.

Forslag til projektopgave med at hjælpe bierne ved at fremstille gode levesteder.
  1. Byg et bihotel. Se anvisningen på f.eks. www.biavl.dk
  2. Lav en liste med 10 blomstrende planter som tiltrækker bier.

Tilbage