Klitter

Klitter findes specielt hvor især vestenvinden rammer vinkelret ind på kysten, og vi forbinder også ofte klitter med Vestkystens strande. Klitter er dog mange ting, afhængig af, om de ligger inde i landet eller som oftest ved kysten, eller om lavningerne mellem klitterne er tørre eller våde. Planter tilpasser sig ikke blot livet i klitterne, men endog livet forskellige steder i klitterne. Vegetationen fortæller noget om økologien og vi navngiver også flere af de forskellige klittyper efter planternes domminerende farver: Hvid, grøn og grå klit.


Ekstreme livsbetingelser

Klitter findes især langs Jyllands vestkyst og Sjællands nordkyst. Klitsamfundene hører til blandt de få danske plantesamfund, der alene er baseret på naturgivne forhold,- i tilfældet klit et havområde, hvor kraftig strøm tilfører rigeligt med sand og hvor vinden er tilstrækkelig kraftig til at transportere det opskyllede sand ind i landet. Det salte hav og den kraftige vind giver planterne helt ekstreme livsbetingelser.


Klit ved Kærsgård Strand mellem Lønstrup og Hirtshals.


Marehalm har givet læ for sandet, der har dannet en lille klit bag planten.
Klitternes dannelse

Et typisk klitsystem på vestkysten er opbygget som et flerrækket landskab. Klitlandskabet begynder med en forstrand, hvor bølgerne under højvande og storme lægger sandmateriale. Sandet er enten hentet et andet sted på kysten eller ude på havbunden, hvor der ved istidens afslutning blev aflejret smeltevandsmateriale, der blev ført vestover. Når sandet tørrer på stranden, kan vinden føre det henover den flade strand. Hvis der er små lægivere på stranden – det kan være planter som strandsennep eller strand-kvik – kan sandet lægge sig foran disse som en lille forklit. De fleste af disse små klitter skylles dog bort under efterårets og vinterens kraftige storme. Hvis ikke sandet finder læ på forstranden, blæser det op langs ydersiden af de høje klitter, der ligger indenfor forstranden. Her dæmpes sandbevægelserne væsentligt og det er muligt for en række plantearter at danne et sammenhængende dække her.


Klitternes kemiske miljø

Klitternes beliggenhed tæt på et stort hav betyder, at deres kemiske forhold er præget af havvandets kemi. Det våde sand, der føres ind på stranden, medbringer havets salte og når det blæser bringer vinden tåger af havvand ind over området. Det betyder at planterne yderst i klitterne f.eks sand-hjælme og mare-halm, må kunne tåle salt. Vinden fører også dyre- og planterester op i klitten med deres indhold af næringsstoffer op i klitten. Længere inde på land skylles disse næringssalte ud med regnvand og føres ud i havet med vand fra oplandet. I de inderste klitter – der efterhånden er overgroet bliver jordbunden mere og mere sur, da der ikke er tilstrækkeligt med kalk til at holde pH-værdien oppe.


Sand-hjælme og mare-halm står yderst i klitten.


Sandet har svært ved at holde på regnvandet. Derfor må planterne nedsætte fordampningen.
Klitternes fysiske miljø

Kystområder er næsten altid præget af vind, som planterne må tilpasse sig. De må kunne tåle kraftig vind og sandfygning uden blade og stængel bliver ødelagt. Vind har en udtørrende effekt og øger fordampning og når klitsandet samtidig har en ringe evne til at holde på regnvand, må planterne modvirke udtørring. Nogle planter danner et beskyttende vokslag som hos strand-kvik eller ved at udvikle en kraftig hårbeklædning som hos rød svingel eller nedsætte fordampningen ved at beskytte bladenes spalteåbninger, hvorfra fordampningen sker som hos sand-hjelme og mare-halm. Kombination af vind og den konstante saltpåvirkning fra havet betyder at træer og buske har svært ved at etablere sig i de kystnære klitter. Hvis en rynket rose eller havtorn får held til at etablere sig her, vil vindsiden visne så busken kun bærer blade og blomster og frugt i læsiden. De fleste buske, der kan leve i klitområder er i stand til at sprede sig med underjordiske skud. Den begrænsede forekomst af vedplanter betyder, at klitternes vegetation mangler skygge. Urterne er dermed udsat for solens stråler med risiko for udtørring. De urter med tynde eller brede blade, der forekommer i klitten som liden klokke og almindelig torskemund optræder i lavninger, der giver læ.


Klitterne er i bevægelse

Havet fører hver dag nyt sand op på stranden, som vinden fører videre op i de høje klitter bag forstranden og nogle af klitternes planter bliver dækket af et lag sand. Sand-hjælme kan sagtens tåle at blive dækket med 30 og 40 cm sand, den danner blot nye rødder højere oppe på stråene. Sand-star vokser i 10-15 cm dybde med vandrette, spidse jordstængler. Herfra skyder blomsterbærende skud op igennem sandet. Den forreste klit – den der er tættest på havet – kaldes den hvide klit, fordi sandets hvide farve er dominerende. Den hvide klit brydes hele tiden op, dels af vind og dels af badegæsternes slid om sommeren. Det betyder at, der hele tiden er risiko for sandflugt.


Råbjerg Stene. Den hvide klit brydes op af vinden.


Den yderste høje hvide klit bygges op af sand, som vinden blæser op. Skal klitten blive permanent et det nødvendigt med planter, der kan holde på sandet.
Den hvide klit

Efter den hvide sandflade på stranden kommer man op i den yderste høje hvide klitrække. Her bliver der hele tiden tilført frisk sand, så planterne, især sand-hjælme, mare-halm og vår brandbæger skjuler ikke helt det hvide sandlag.


Den grønne klit

Lidt længere inde, hvor der kun sjældent tilføres nyt sand, finder man en ret tæt bevoksning med græsser og græsagtige arter som rød svingel, vellugtende guldaks, sand-star og blomstrende urter som blodrød storkenæb, almindelig torskemund og smalbladet høgeurt og lavere buske som krybende pil og rynket rose. Her taler vi om den grønne klit eller grønsværsklitten.


I Skiveren er den grønne klit op til 26 m høj. I det fjerne ses bagsiden af den hvide klit.


Overgangen mellem grå klit og klitplantage i Skiveren.
Den grå klit

Længere inde skifter klitsystemet igen farve og bliver mere gråligt. Her er vinden ikke mere så fremherskende og tilførslen af sand er næsten ophørt, men samtidig sker en udvaskning af næringsstoffer i jorden. Her finder man et veludviklet moslag af mosser, der tåler tørke f.eks rensdyrlav. Blandt de græsagtige planter, der findes her er mark-frytle, tidlig dværgbunke og sandskæg. Af blomstrende urter finder man blåmunke, håret høgeurt, bidende stenurt og rødknæ. Undertiden finder man også bjerg-fyr, der har spredt sig fra den nærmeste klitplantage.


Klitplantage og klithede

Inderst i klitkomplekset finder man ofte en meget tørkepræget vegetation, som er domineret af revling og hedelyng. Vi taler om klithede som kan være ganske gammel og have opbygget et forholdsvis tykt humuslag. På en del af de oprindelige klitheder har man etableret nåletræsplantage med bl.a. bjerg-fyr og skov-fyr. Disse træarter kan klare sig i de barske omgivelser. Denne udvikling har man også set længere inde i landet, hvor der tidligere har været klitdannelser med store sandforekomster, bl.a. i Thy og langs Nordsjællands kystområder.


Skiveren klithede.

  Download opgaver til Klitter