Nåleskov

Alle nåleskove i Danmark er plantet. Granskove lader ikke meget lys passere igennem til skovbundens planter, så her finder man typisk meget mos. Fyrreskove levner lidt mere lys til skovbunden, så her vil man ofte kunne finde småbuske og urter. Nålene fra gran og fyr er længe om at formulde. Jorden bliver sur og samtidig er nåleskov oftest plantet på de dårlige sandjorde. Også her har den vilde flora særlig livsbetingelser.


De første skove var nåleskove

Lige efter den seneste istid for 10-11.000 år siden, havde Danmark et klima, der i temperatur minder om det, vi finder i det nordlige Skandinavien i dag, med strenge vintre og en sommer der ikke kom over 10° C i gennemsnitstemperatur. Dengang spillede skov-fyr en vigtig rolle i urskoven. I vor tids mildere klima kan skov-fyr og andre nåletræer ikke klare konkurrencen fra løvtræerne. Når der alligevel er så mange nåleskovsområder i Danmark, er det fordi man har plantet så mange indførte nåletræsarter.

Lærk i Jeksen Dalen. Lærk er det eneste nåletræ, der taber nålene om vinteren.

Hvidbjerg Plantage, hvor indlandsklitterne er tilplantede for at forhindre sandfygning. I skovbunden vokser bl.a. rensdyrlav.
Lysklima

Med undtagelse af enkelte arealer med løvfældede lærke-arter, består nåleskovene i Danmark af stedsegrønne arter. Derfor er der ingen årstidsbestemte udsving i lysmængden, der når skovbunden. Og da de fleste nåleskove i deres forholdsvis korte levetid, sjældent over 75 år, er der ingen mulighed for udvikling af et busklag under træerne. Selve skovbunden dækkes ofte af et tykt moslag. Urter træffes kun i udkanten af skoven eller langs skovveje. Når nåleskov fældes og det sker som regel på et større areal på én gang, får gederams, hindbær, tørst, drue-hyld, bølget bunke og almindelig gyldenris mulighed for at etablere sig.


Jordbunden i nåleskoven

Når man planter nåleskov i Danmark er det især på magre og sandede jorde. Derfor har skovbunden allerede ved etableringen af skoven en lav pH værdi og et lavt indhold af kvælstof. De visne nåle og andre plantedele fra de almindeligst plantede nåletræer, rød-gran, skov-fyr og europæisk lærk har en pH-værdi på ca.4,2 og et lavt indhold af kvælstof, derfor er nålene flere år om at nedbrydes. De døde nåle bliver derfor liggende som et tørt, tørveagtigt lag, der gør det svært for andre planter at etablere sig. Når nåleskoven fældes, kommer der en masse lys og luft til det døde plantemateriale. Herved sættes den biologiske omsætning i vejret og mængden af tilgængeligt kvælstof forøges. Nogle af de første planter, der indfinder sig er vindspredte urter som gederams og skov-brandbæger. Også den vindspredte vorte-birk og fuglespredte buske som hindbær og drue-hyld vil etablere sig her.

Gamle træer af ædelgran. Dover Plantage.

Jeksen Dalen ved Hørning. Ældre træer af rødgran med plukhugst, der giver mulighed for skiftende lystilgang. I skovbunden vokser skovsyre.
Skov af rød-gran

Rød-gran er aldrig selv kommet til landet efter den seneste istid, der sluttede for 11.500 år siden. Rød-gran blev indført i løbet af 1700- og 1800-tallet. I dag dækker rød-gran ca. 1/5 af det danske skovareal. Rød-gran har et meget fladt rodsystem. Under kraftige storme kan man derfor tit opleve, træerne vælter og ligger med hele deres flade rodsystem brækket op af skovbunden. I skovbunden under rød-gran finder man næsten ingen urtevegetation. Rød-gran er et udpræget skyggetræ, der lukker grundigt af for lyset. I stedet for urter finder man mosser, der både vokser på den nederste del af stammerne og på selve jordbunden.


De danske fyrreskove

Skov-fyr var et af de første skovdannende træer i Danmark. Senere steg temperaturen og fyren blev udkonkurreret af løvfældende træer. I de plantede fyrreskove optræder bjerg-fyr hyppigt. Skov-fyr er indført fra det sydlige Europa, endvidere optræder klit-fyr, der er indført fra Nordamerika. Skov-fyr anvendes i produktionsskove. Bjerg-fyr anvendes hovedsagelig på sandede jorde og især ved klittilplantning i Vestjylland. Skov-fyren har et dybtgående pælerodssystem, der gør arten mindre vindfølsom. Ældre skov-fyr har ikke granernes etageagtige forgrening, der lukker for lyset men en mere åben og spredt forgrening, der giver en bedre lystilgang til skovbunden. Da skovbunden er ret lysåben finder man derfor en veludviklet bundflora med dværgbuske som hedelyng, tyttebær og håret visse. Blandt urterne ses bølget-bunke, håret frytle, lægeærenpris og skovstjerne.

Skovfyr. Mols Bjerge.

  Download opgaver til Nåleskov