Dyrket land

Selv i opdyrkede områder i Danmark finder man vilde planter, der har tilpasset sig landbrugets dyrkning og udnyttelse af jorden. Gødskning, ukrudtsbekæmpelse og frøsortering har dog betydet, at antallet af vilde urter – eller ukrudt i markerne er svundet betragteligt ind.


Intensivt landbrug

I dag dyrkes 50-60% af det danske landskab som intensivt landbrug. Det betyder at jorden regelmæssigt og mindst én gang om året bearbejdes med landbrugsmaskiner. Det giver de vilde planter, der prøver at etablere sig her sammen med markafgrøderne helt specielle vilkår.

Faxe. Rapsmark.

Bygmark på Djursland.
Tradition kontra moderne landbrug

Indtil midten af 1900-århundrede blev de fleste danske landbrug drevet som en kombination af markafgrøder og husdyrhold, hvor husdyrene leverede den nødvendige markgødning. Afgrøderne på markerne var ofte samtidig baseret på såkaldt sædskifte, hvor den enkelte afgrødes placering på markerne for de enårige afgrøders vedkommende, blev flyttet år for år. Ideen med denne dyrkning var, at man ville undgå, at de forskellige typer af afgrøder tappede jorden for bestemte næringsstoffer. I vore dage en landbruget specialiseret både med hensyn til, om det er markafgrøder eller husdyrhold, landmanden har valgt at satse på. Samtidig bliver markerne i højere grad dyrket med brug af kunstgødning. Man er altså ikke længere afhængig af sædskifte, med mindre man vælger at drive økologisk landbrug.


Landbrugsafgrøder

De fleste danske kulturplanter er enårige kulturer. Dvs. de gennemgår udviklingen fra frø til ønsket afgrøde indenfor et år. De vigtigste kulturplanter er: almindelig byg, almindelig hvede, almindelig rug og almindelig havre. Af disse kan almindelig byg og almindelig hvede dyrkes som vintersæd og vårsæd. Vintersæd sås om efteråret, spirer, overvintrer i grøn tilstand og modner den kommende sommer. Vårsæd sås i det tidlige forår og modner i løbet af sommeren. Almindelig rug dyrkes som vintersæd, mens almindelig havre er vårsæd ligesom raps, sukkerroer, majs og kartofler. Arealerne, der benyttes til græsning er flerårige kulturer.

Majsmark i Thy.

Havremark ved Hammershøj mellem Randers og Viborg.
Markafgrøder contra ukrudt

De vilde planter, vi træffer i det åbne landskab, omtales ofte fejlagtigt som ukrudt. Ordet er afledt af det tyske ord unkraut, der betyder ”en forkert urt”, forstået på den måde, at det er en plante, der optræder på det forkerte sted – nemlig i den mark, der er bestemt til dyrkning af en ganske bestemt art.


Hvordan konkurrerer de vilde planter med kulturplanter?

Hvis vilde planter skal kunne gøre sig gældende sammen med markens kulturplanter, skal de have en række fællestræk med kulturplanterne i deres vækst. Vokser den vilde plante sammen med almindelig hvede dyrket som vintersæd, er det vigtigt, at den har samme vækstperioder med spiring om efteråret. Det har bl.a. kornblomst, korn-valmue og kanadisk bakkestjerne.

Roemark der sikkert ikke er sprøjtet.

Vittrup ved Løkken. Der må ikke sprøjtes i yderkanten af kornmarkerne. I denne bygmark har lugtløs kamille og især gul okseøje gode betingelser.
Flerårige ukrudtsarter

Langt de fleste vilde arter fra danske marker er kortlevende, enårige arter, der vokser med et overfladisk rodnet. Enkelte flerårige arter som ager-tidsel, følfod, ager-snerle og almindelig kvik kan dog også let komme til at præge markerne.


Hvor kommer ukrudtet fra?

Mange ukrudtsarter klarer sig som ukrudt i marker, der minder om deres naturlige levested. Det gælder agersvinemælk, lugtløs kamille, kruset skræppe og almindelig kvik. Der kommer fra strandområder og ydre klitområder med næringsrig bund. Disse ukrudtsarter kan trives i marker, der bliver gennemarbejdet og gødet kraftigt. Rug dyrkes ofte på tørre, sandede jorder, og her finder man arter som hejrenæb og almindelig stedmoderblomst, der bl.a. hører hjemme i almindelig klitoverdrev. En del af markukrudtet er kommet hertil som frø, der har været til stede som urenheder i såsæd indført fra udlandet. Det gælder kirtelkortstråle og vår-brandbæger.

Liden nælde på landbrug i Jeksen. Liden nælde har, i modsætning til stor nælde, samme livscyklus som vårsæden.

  Download opgaver til Dyrket land