Strandbredder

Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag, hår eller f.eks. ophobning af vand.


En lang kystlinje

Danmark har en kystlinie på ca. 7.300 km, det er lige så langt som fra Danmark til Jamaica. En stor del af kysterne udsættes for kraftig vind og havstrøm. Havvandet indeholder salt, som er vigtigt for plante- og dyreliv i havet og på strandbredden. Bølger, havstrømme og tidevand skyller tang og andet organisk materiale op på stranden og skaber nogle helt særlige betingelser for strandens urter. Stranden udsættes også for direkte sollys. Her er ingen store træer eller buske, der kan danne skygge og solens stråler reflekteres af sand og vand, så varmen kan ind imellem være meget kraftig. Planterne på strandbredden skal altså kunne modstå vind, salt, sol og varme. Derfor har mange af dem udviklet nogle helt særlige måder, de kan overleve på. Det kommer vi nærmere ind på.


Hulsig ligger ca. 10 km syd for Skagen, ud mod Kattegat. Her er høje klitter hvor man kan følge kystlinjen helt til Skagen havn.


Marehalm
Barske vilkår for liv

Havets salt har stor betydning for planterne på strandbredden. Danmark ligger på grænsen mellem Atlanterhavet, der indeholder meget salt og Østersøen, der i sine inderste kroge er næsten helt fersk, fordi havvandet blandes op med ferskvand fra floder, der løber ud i Østersøen. Havvandet i Atlanterhavet har et saltindhold på 3,5 %, det lyder ikke af meget, men det er 70 gange mere salt end den menneskelige krop kan tåle at indtage.


Planter i havet

Når det gælder havplanter, skelner men mellem alger og blomsterplanter. De fleste planter i havet er alger. Meget få blomsterplanter kan leve i vand med højt saltindhold. Den mest almindelige i de danske farvande er ålegræs, som findes på lavt vand. Det er en blomsterplante, der bestøves ved hjælp af vandet. På stranden kan vi finde ålegræs som lange smalle grønne blade, der er skyllet op i små bælter langs stranden. De ses ofte sammen med tang. De opskyllede planter og tang bringer næring op på stranden, der har stor betydning for strandbreddens planteliv.


Blæretang i det klare vand ved Ugelbølle Strand.


Opskyllet ålegræs på Vejlby Fed i Risskov.
Gødning på strandbredden

Stranden påvirkes af havet døgnet rundt. Det sker under de daglige skift i tidevandet og især når det stormer om vinteren. Bølgepåvirkningen betyder, at der ikke kan vokse høje urter og træer, men bølger og og tidevand bringer næring til stranden og danner bælter af døde planter, tang og dyr. Ofte kan man finde to og nogle gange tre bælter af opskyllet materiale. Det første bælte, der er tættest på havet, markerer den daglige linje højvandet går til. Her bliver det opskyllede materiale stadig fornyet og overskyllet. Det er svært for planterne at leve her. Andet og evt. tredje bælte markerer linjen vandet gik til sidste gang, der var kraftige bølger. Disse bælter er ofte tørre om sommeren og i varmen nedbrydes det døde materiale, som omdannes til næringsstof. Her vokser nogle af de arter, der tåler det høje saltindhold i det døde materiale.



Strandkær, Ebeltoft Vig med spyd-mælde, sodaurt og strand-vejbred
Urterne på tangvolden

På mere beskyttede strande kan der ophobes store mængder af opskyldsmateriale, som også kaldes eve. Her i tangvoldene vokser enårige arter som sodaurt, strandsennep, og mælde-arter.


Planternes overlevelse

Planter der lever på stranden skal modstå saltets skadelige virkning. Saltet vil søge at udtørre planterne ved at trække vand ud af dem. Derfor har planterne ofte saftfyldte blade og stængler som sodaurt og strandarve. Planterne henter vand fra det saltholdige vand i jorden omkring rødderne. Herved får de mere salt end de skal bruge, derfor har planterne udviklet metoder til at skille sig af med det salt, de ikke har brug for. Nogle planter har små kirtler, der udskiller saltet, som sandkryb, andre sender saltet ud igennem små hår som strandmælde. En anden måde planter på stranden kan undgå for meget salt på, er ved at nedsætte forbruget af vand. Det kan de gøre ved at nedsætte fordampningen fra plantens ”hud” enten med hår som sandhjælme eller med voks som strandkål. I Danmark kan træer og buske ikke leve under strandbreddens høje indhold af salt. Derfor er der altid meget lys og voldsom varme til rådighed for urterne nær havet. Længere inde på stranden eller oppe ad kystskrænten er chancen for at finde buske og træer større.


Strandarve er en af de planter, der har formået at tilpasse sig vilkårene tæt på saltvandet.


Bølgerne påvirker konstant stranden.
Bølger og vind

Strandbredden påvirkes hele tiden af bølgerne. Snart dækkes et område med tilført materiale, snart bortskylles materiale. Bag strandbredden vil højtliggende arealer ofte være udsat for udskridning eller nedstyrtning. Her kan planterne kun klare sig, hvis de har rødder, der går langt ned i jorden, som tidsel og svinemælk eller hvis de kan gennemføre et kort livsforløb hen over sommeren, hvor havet ofte er nogenlunde roligt som f.eks. stinkende storkenæb. Skrænter bag strandbredden påvirkes hele tiden af vinden, fordi der ikke er læ. Derfor kan man måle de største vindhastigheder her. Vind, varme og havsprøjt kan udtørre planterne, derfor ser man ofte, at de visner i vindsiden. Ofte kan man se vindretningen på træernes og buskenes form.


  Download opgaver til Strandbredder